Month: October 2015

Drengeværelse Versus Pigeværelse

Posted on Updated on

Pyh, i løbet af efterårsferien, har vi laaangt om længe fået lavet ungernes værelser. Vi synes selv, de er blevet ret så lækre og du er velkomne til at bruge det du kan til inspiration, hvis du overvejer at lave om på dine børns børneværelser 🙂

DIY til drengeværelset med beskrivelser og det færdige resultat:

Skylanders hylde lavet af billedhylder fra Ikea.
Skylanders hylde lavet af billedhylder fra Ikea.

DIY til pigeværelset med beskrivelser og det færdige resultat:

En blød masonitplade og et stykke stof, kan blive til en fin opslagstavle. Masonitpladen er købt i Jem og Fix
En blød masonitplade og et stykke stof, kan blive til en fin opslagstavle.
Masonitpladen er købt i Jem & Fix
Vi var løbet tør for klips til klipsemaskinen, så vi måtte tænke i alternativer, og fik lavet opslagstavlen med tegnestifter på bagsiden. Min mand lavede to huller i pladen bagpå, så den kan hænge på skruerne i væggen.
Vi var løbet tør for klips til klipsemaskinen, så vi måtte tænke i alternativer, og fik lavet opslagstavlen med tegnestifter på bagsiden. Min mand lavede to huller i pladen bagpå, så den kan hænge på skruerne i væggen.

To forskellige værelser med to forskellige men dejlige udtryk. Nogle gange, skal der ikke så meget til.

Er vildt glad for min mands tålmodighed og især hans evner som handyman 🙂 Ved fælles hjælp fik vi gjort værelserne hyggelige og indbydende for vores to “little ones” Men min mand lavede det hårde arbejde med at restaurere Bjarkes skrivebord, lave skylander og legohylder, male Røskvas pyntehylde og hænge det hele op på mine anvisninger 🙂 Love that guy ❤

Advertisements

Børnefri og på tur i det grønne på hesteryg :-)

Posted on Updated on

Jubii, børnefri weekend!!

mine børn har haft en hyggelig weekend hos deres morfar, så min mand og jeg, har haft hyggeaften med film, god mad og chokolade i går. I dag, har vi lavet ungernes børneværelser færdige og haft lidt sukkertømmermænd.

Det hjalp dog med en tur ud til min smukke Roxy og en ridetur i det grønne 🙂 Dvs. jeg red og min mand gik med sit kamera. Det kom der disse dejlige billeder ud af:

Selfies N´horsie

Posted on Updated on

Pyh, endelig kan jeg komme igang med ridning igen. Den sidste måneds tid, har det været meget ustruktureret ridning, grundet Roxy er blevet flyttet et par gange, da den sidste stald hun var i, ikke passede til os. Den første stald hun stod i, da jeg fik hende, var perfekt til os. Men den blev solgt og af forskellige årsager, valgte jeg at flytte hende.

Nu virker det til, at der kan komme ro på igen. Hun står på Stald Vældgården i Farsø, hvor jeg regner med, hun skal blive stående, indtil vi selv får solgt vores lille ejendom og får købt en større, så hun kan stå hjemme. Når man som mig, både har hest, børn, virksomhed, job, underviser i yoga osv. osv., så skal opstaldningsstedet til ens hest bare fungerer. Det skal være sådan, at jeg trygt kan efterlade min hest og tage hjem og være sammen med min familie o.a., og samtidig vide, at hun er i gode hænder og der bliver reageret, hvis hun bliver syg, hun får tilpasset foder og stråfoder m.m.

Hun fik jo en omgang kolik i starten, hvor hun var på vældgården men tror, der var for meget flytten rundt med hende og både hun og jeg var lidt stressede over ikke at finde et ordentligt sted. Men det har vi heldigvis gjort nu og ejeren af Vældgården har været super sød til hurtigt at reagerer, da hun så Roxy var syg samt hjulpet mig og rådgivet, når jeg havde brug for det.

I går, kom vi så ordentlig igang med ridning igen og nu skal der noget mere struktur og kontinuitet på. Hun er virkelig i dårlig form nu, -og min rideform er vist heller ikke noget at skrive hjem om pt. 🙂

Jeg fik redet en times tid og der skal da lige arbejdes igennem igen med div. øvelser og smidighedstræning. Til sidst, imens hun blev skridtet af, tog jeg lidt billeder for sjov som ligger nederst i galleriet her på siden.

Fra datter til pårørende til Alzheimers

Posted on Updated on

Min mor er 70 år og har haft Alzheimers efterhånden en del år. I mange år egentligt ubehandlet, da hun nægtede at blive undersøgt for sygdom i hjernen, omend vi som pårørende kunne mærke ændrende adfærd ved hende. Jeg tror dog,hun godt var klar over, der var noget under opsejling men hun var bange og ville derfor ikke forholde sig til det. Sådan tror jeg i hvert fald, det hænger sammen.

Min elskede mor er på Gug plejehjem i Aalborg, hvor hun har boet siden sct. Hans 2014. I starten var hun meget ked af at være der og ville hjem. Men efterhånden acceptere hun, at være der men bliver dog stadig ked af det. Det jeg synes er sværest er, når jeg kommer derud og hun er meget ked af det og ikke forstår, hvorfor hun skal være der og giver udtryk for, at hun føler det som en slags straf. På et tidspunkt udviklede hun en depression oveni sin Alzheimers, -sikkert pga. sin livssituation. Hun blev indlagt på gerontopsykiatrisk afd. i Brønderslev til udredning og fik noget medicin mod depressionen. På sin vis, har det hjulpet lidt på depressionen og afhængig af, hvornår vi besøger hende på dagen, virker hun lidt friskere. Men hun er stadig grådlabil og ked af sin situation. Hun spørger mig stadig nogengange om, hvad hun fejler og hvor længe hun skal være her, som hun siger. Førhen sagde jeg, at det var pga. den sygdom i hjernen, som hun lige skulle blive rask for. Når hun har spurgt mig her på det sidste, siger jeg, det er pga. den depression, hun har haft men som heldigvis er i bedring. I begge tilfælde er der jo implicit en løgn med i samtalen, da hun jo gerne vil væk fra plejehjemmet. Jeg siger aldrig, at når du bliver rask kan du komme hjem, da hun aldrig vil blive rask. Men løgnen ligger i, at jeg fortæller hende, at hun skal være her et stykke tid også må tiden vise, hvad der skal ske. Jeg plejer også, at indgyde håb i hende, og sige at når hun får det bedre, kan vi tage til vandet, gå tur osv.

Inden hun kom på plejehjem, køre jeg ofte til Løkken eller Blokhus med hende, hvor vi gik en lille tur ved vandet og kiggede ud på Vesterhavet. Min mor er fra Færøerne og hun virkede glad og fandt ro, når vi kørte derop. Ofte spiste vi stjerneskud sammen på Løkken badehotel og hun nød de ture. Selv i dag giver hun udtryk for at kunne huske det, når jeg nævner det.

Men jeg synes det er svært, i de samtaler vi har nu, at jeg mere eller mindre lyver for hende. Alt afhængig af konteksten, kan jeg godt fortælle hende, så simpelt som muligt om hvad hun fejler, når hun stiller spørgsmål. Men jeg siger aldrig, hun aldrig vil blive rask og at hun skal være på plejehjem resten af livet. Jeg vil ikke tage håbet fra hende og derfor de små løgne. Men jeg står tilbage med en mærkelig tom følelse i mig selv efterfølgende, når jeg går derfra.

Nogle gange, er det korrekt, at man først er rigtig bevidst om, hvad ens forældre eller andre nære betyder for en, når man står til at miste dem. Sådan har jeg det med min mor. Selvfølgelig har jeg altid været glad for hende, men efter hun er kommet på plejehjem og Alzheimerssen udvikler sig, hun bliver fysisk mindre og taber sig, hendes hygiejne er ikke så god som før hen, hun bliver hurtig træt og selvfølgelig husker hun ikke som hun gjorde førhen, -ja så er jeg blevet meget bevidst om, hvad det er jeg er ved at miste nu.

_MG_6061a

Min mors hænder ovenpå mine ❤

Samtidig med, er der noget særpræget og smukt over den proces. På ingen måder, at min mor lider og bliver mere og mere syg men over at livet har en form for cyklus. Det var bare ikke meningen, at hun i så relativ en ung alder, skulle få galoperende Alzheimers. Nu skulle hun jo netop rejse rundt i verden med min far, opleve forskellige ting, nyde alle sine børn og børnebørn og tage for sig af livet efter så mange års arbejde, passe hus og hjem, børn mv. Men livet skelner ikke i retfærdighed og uretfærdighed. Livet er bare og det er så vigtigt, at værdsætte det imens man kan.

På skovtur en efterårsdag….. Hvad mere kan man ønske sig :-)

Posted on Updated on

Lidt om iværksætteri og nystartet virksomhed

Posted on Updated on

EarthHorse_logo

Min mand og jeg går meget op i bæredygtighed både som forbrugere men også i forhold til miljø, sundhed for både mennesker og dyr og i det hele taget i forhold til klima og jordens ressourcer. 🙂

Jeg har videreuddannet mig til børneyogalærer udover min socialpædagogiske uddannelse og har samtidig en master i NLP. Min mand er uddannet i biokemi fra Aalborg universitet men har ikke arbejdet indenfor feltet som sådan, da han arbejder i min fars virksomhed, der er en elektronikingeniør virksomhed.

Jeg har haft en lille virksomhed, hvor jeg brugte yoga terapeutisk til børn med særlige behov samt har undervist både børn og voksne i yoga. Min lille biks hedder: “Børn og familie i balance”. Pt. er den sat i bero, men jeg har ikke opgivet tanken om at starte den op igen. Det har dog været lidt op af bakke her i Vesthimmerlands kommune men kan fornemme, der åbnes mere op på skoler, institutioner og forvaltningsplaner for yoga i børnehøjde. Pt. er jeg dog på udskudt forældreorlov fra et lønmodtagerjob.

Min mand og jeg, har længe haft et ønske om at starte en virksomhed op med bæredygtigt udstyr til heste og ryttere, da vi alle har interesse for det helt fantastiske dyr hesten her i familien og både børnene og jeg alle rider. Firmaet Earth-horse, der ejes af min mand, kunne endelig blive offentliggjort i går. Indtil videre består det af økologiske og dansk producerede hestebolcher samt økologiske træktove produceret på de beskyttede værksteder i Løgstør. Materialet til disse er økologisk hamp udvundet i Rumænien. Desuden har vi på hjemmesiden medtaget en økologisk shampoo, der ikke er fra vores firma. Men vores mål er, at få produceret flere produkter, der er bæredygtige og ansvarligt produceret. Dette tager dog enormt lang tid, hvis man ønsker at gå udenom produkter, der er syntetiske, produceret i Pakistan og/eller kina mv. Hverken jeg eller min mand har for så vidt noget i mod, at børn og voksne i den tredje verden arbejder, da alternativerne ofte kan være endnu værre end at arbejde. Der hvor vores anke ligger er, når børn arbejder under kummerlige forhold til slavelignende lønninger, når de fraholdes fra at gå i skole og deres sundhed er i fare pga. giftige udvindinger og/eller urimeligt hårdt arbejde. Dette gælder forøvrigt også for voksne. Men vi ved selvfølgelig godt, at det er svært for mange mennesker i den tredje verden og det er nemt at sidde heroppe og være forarget, når vi ikke går sultne i seng.

Men omvendt, så er det ikke rimelige arbejdsforhold for mange mennesker i den tredje verden og ingen tvivl om, at det kan være svært, at være en ansvarsfuld forbruger.

Herudover er hesteverdenen på mange måder enorm tung i CO2 udslippet. Store dyr kræver meget foder og store stalde, der står oplyste. Desuden i hvert fald indenfor ridesportens verden, køres der med hestene i store tunge biler med trailere bagefter og/eller lastbiler samt meget meget mere. Alt dette gør vi jo også, når vi skal til stævner men kan vi bidrage til at reducerer lidt på CO2én og herudover tilbyde sundere og mere bæredygtige produkter til både heste og ryttere hen af vejen, så vil det jo være et super godt alternativ.

Vores produkter produceres på en social ansvarlig måde, hvor medarbejderne får ordentligt tilpasse lønninger og materialerne er bæredygtige eller i det mindste genanvendelige. Sådan noget som karabinhager, spænder mv., er ikke bæredygtige men dog uden nikkel og vi anbefaler altid, at disse sendes til genbrug og korrekt deponeres på forbrændingen, så de kan blive omsmeltet og bruges igen.

Det bedste af det hele er, at vores produkter er lækre, hestene elsker vores hestebolcher og så er disse tilmed sunde for hestene og vores træktove er produceret af lækre hampereb, der ikke tilfører kroppen unødvendige giftstoffer, når man holder ved det.

Min mands virksomhed kan du finde her