Heste

Ny rideskole

Posted on

I dag har Bjarke og Røskva redet for første gang ved dres nye ridelærer Sarah på Løgstør Rideskole. Det var lidt sent, de skulle ride i dag (!8.30) Men jeg håber, de kan blive flyttet til en tidligere tid næste tirsdag.

Begge unger klarede det ganske fint omend Røskva fik et grædende anfald på et tidspunkt. Hun var træt og ikke vant til, at der stilles alt for store krav ved hendes ridning. Men efter 3 års ridning, synes jeg, det er ok, at der sker lidt mere. Ikke at børnene skal “pæses” frem men deres ridning må gerne udvikles lidt nu. Deres nye ridelærer er nu sød og dygtig, så mon ikke, de lige skal igang.

IMG_3373-Og det skal Roxy foxy og jeg også efter flytning og ustabil ridning i december. Så en masse dyb travarbejde og let galop, der kunne løsne lidt op. Så håber jeg, vi er nogenlunde klar til vores debut i morgen ved Ulrik Falbe 🙂

Advertisements

Roxy, nytårsforberedelser og yoga

Posted on

Min dejlige hest, blev flyttet tul Løgstør Rideskole i går. Grunden er, at jeg ikke får redet så meget, som jeg gerne vil, der hvor hun stod før. Det var for langt væk fra hvor vi bor og upraktisk ift. job. Her kører jeg lige forbi og håber derfor, jeg kommer til at ride noget mere igen.

Min gode veninde Mette kom og hentede hende med hestetraileren og vi kørte hende ud på rideskolen uden problem. Jeg skal dog vænne mig til en større stald og at der sikkert bliver mere aktivitet omkring os, end vi er vant til. Men omvendt så glæder jeg mig også til at komme igang igen med ridning og måske starte lidt stævner i det nye år. Jeg vil dog komme til at savne min ridelære Karinas undervisning men starter ved Ulrik Falbe og tænker, det sikkert bliver godt. Vi håber, vi kommer til at se mere til Karina og hendes mand privat i det nye år, da de er nogle skønne og hyggelige mennesker 🙂

IMG_3304-1
Roxy i sin nye boks

Her til morgen, da vi var ude og se til hende, var hun kommet ud og virkede ok glad og tilpas. I morgen satser jeg på årets første ridt 🙂

Om lidt tager vi afsted for at fejre nytåret med nogle gode venner. Det glæder vi os til. Min store søn skal til fest, hvilket han jo nok ville uanset om han boede ved mig eller ej. Det er dog første år, hvor han ikke er med til middagen nytårsaften, hvilket jeg lige skal vænne mig lidt til. Han er dog blevet 16 år og det er også naturligt, at en teenager hellere vil være sammen med sine kammerater end sine forældre.  Men han har lovet, at tage mobilen, når jeg ringer kl. 12 ❤

IMG_3327
Et par festklædte børn, der glæder sig til at skulle med til nytårsfest 🙂

Årets sidste yoga, bliver her på min stol med lidt strækøvelser og åndedrætsøvelser. En guidet meditation på iphonen, som jeg vil sætte mig til at høre i bilen og på den måde lade op til i aften med hygge, nærvær og nytårskrudt 🙂

IMG_3324

Min intention i min meditation om lidt skal være, kærlighed, taknemmelighed for alt det gode, jeg har i mit liv og nærvær med dem jeg har kær af både mennesker og dyr. ❤

❤ Rigtig godt og lykkebringende nytår til alle  ❤

Min hest og min lille mor

Posted on Updated on

Roxy ❤

Min smukke dejlige hest fik først lov at løbe frit i ridehuset i dag, hvorefter hun kom i logen og blevet travet godt igennem, -efter hun kartede rundt i den, gloperede og bukkede. Hun havde en fest 🙂 Og det trængte hun også til, for hun er ikke blevet redet jævnt her i december måned grundet nyt arbejde og jul.

Hun skal flyttes til Løgstøt rideskole den 30.dec., da den ligger lige på vejen fra arbejde. Så med en god fast struktur, håber jeg, der bliver bedre tid med en struktureret ridning.

❤ Roxy giver mig så megen glæde, så jeg skal have det til at lykkedes at have hende til trods for 37 timers arbejde og familie. Jeg har heldigvis en familie, hvor vi prioriterer hinanden og dermed også min hest. Desuden kan Bjarke og Røskva komme til at ride hende noget mere plus de starter på Løgstør efter juleferien, da det giver bedst mening rent logisitisk.

 

Min elskede lille mor:

Efter jeg havde været ude ved Roxy, kørte jeg direkte til Aalborg for at besøge min mor (Personalet er vant til, jeg kommer derud i ridetøj 🙂 )

Min kæreste lille mor lå i sin seng og havde ikke været oppe i dag. (Kl. var ca. 14.30) Hendes humør var ok men energien og ressourcerne havde hun ikke meget af. Jeg havde hendes julegave (en pæn bluse) med fra os men hun viste den ingen interesse. -Hun var træt.

Så hun fik istedet en masse krammer og kys, hvorefter jeg kørte igen.

Jeg er jo vant til det på sin vis også alligevel så vænner man sig aldrig til sin demente pårørendes sygdom.

Men der er kun en ting at gøre i samværet med hende; Være i nuet, respekterer når hun ikke overskuer mere og man må gå -også ikke mindst masser af kærlighed ❤

juleaften, 1. juledag og kærlighedsyoga

Posted on Updated on

Juleaften 

Juleaften holdt vi oppe ved min far sammen med min søster, hendes kærest og børn. Det var nu ganske hyggeligt og med god mad. Same old gaveræs, som altid men det ved man jo. Børnene fik gode gaver og leget med deres fætter og kusiner. Jeg var glad for, at være sammen med min familie og for gaverne. Især kaffen fra Sebastian min dejlige søn, de hjemmelavede figurer fra de små og for koncertbilletterne til Adele fra min mand samt mange andre. Vi skal afsted til koncerten med nogle gode venner, hvor han også gav sin kone billetter til Adele. Det bliver så fedt 🙂 Min mand fik en kameralinse af mig og ungerne, som han blev meget glad for.

Det var en hyggelig aften men hold da op, man er brugt bagefter. Så idag står den på hygge, kigge/lege med julegaver og gåtur. Jeg savner lidt min store hest, som vi ønskede glædelig jul lille juleaftens dag. Havde håbet, jeg kunne ride i dag men der hvor hun står, er stalden lukket 1. juledag pga. gammel overtro over, at en hest dør i stalden, hvis man rider første jule dag. Det er jeg lidt træt af, da jeg så først kan ride 3. juledag, da vi skal til julefrokost i morgen. Men heldigvis bliver hun flyttet den 29. december.

1. jule dag

Første juledag startede med morgenmad, ridetur med to energiske ponyer og børn med skæve stigbøjer 🙂  Vi tror simpelthen ikke på den overtro med, at en hest dør i stalden på grund af. man rider første juledag. Tror nærmere det er menneskelig magelighed og har aldrig hørt om det før. Herefter en dejlig omgang selvforkælelse med yoga og lige nu hygges der med at bygge Lego på gulvet, Adele på anlægget og ild i brændeovnen. Katten ligger her ved mig og om et øjeblik vil jeg læse min bog. -Katten er blevet smurt med kokosolie i øret, da den har betændelse i det og har været noget slap. Det virker til, den er i bedring og betændelsen er aftagende. Den går i hvert fald ikke og slingre så meget mere, som den har gjort.

Yoga

2. dagen i min egen lille private, “tilbage til gode vaner på 21 dage” med yoga gik godt.

Yoga og min hest er min medicin mod melankoli, tristhed og lavt selvværd, så det er bare så vigtigt for mig, at vedligeholde en god og sund praksis. Som skrevet, så har jeg været lidt on/off med yogaen det sidste års tid. Er det ikke absurd, man ved ofte, hvad det er der virker og er godt for en, men er man først kommet ud af den gode vane,  kan det være svært at komme ind i den igen. Jeg vil arbejde mig stille og rolig tilbage i en god yogapraksis med selvkærlighed og respekt for min krop og sjæl.

Her i julen har jeg mest fokus på den mentale detox omend jeg er bevidst om, at fysisk og psykisk velbefindende hænger sammen. Derfor har jeg heller ikke været i de søde sager så meget, som jeg kunne have været. Omvendt, skal der være plads til hygge i julen og også et stykke konfekt eller en småkage i små mængder.

Intention med yogaen i dag:

Min intention med yogaen i dag var taknemmelighed, ydmyghed overfor min indre vejleder, -min sjæl – mit hjerte og kærlighed.

Musik:

endnu engang Snatam Kaurs Essentials, som jeg er meget glad for.

Øvelser:

Først en grounding med åndedrætsøvelser, siddende i halv lotus.

Herefter en del siddende strækøvelser, twist, hjerteåbner, foroverbøjninger.

Kat/Ko barnet hund over i cobra hun op at stå. Solhilsener i ca. 13 minutter hvoraf de sidste var med variation såsom: balance på hug, kriger, planke med sideløft, høj cobra, hund med benløft, hund over i duen, stående balance og foroverbøjninger.

Slutteligt 1 x hovedstand med dybe vejrtrækninger, om på ryggen i restoritativ øvelse med klods under lænden og åbne lysken/hoften med dyb vejrtrækning, broen, lys og plov samt slutteligt liggende twist til hver side, Savasana og en smuk meditation hvor jeg brugte malaen som en rosenkrans imens jeg fokuserede på varmen i mit hjerte, -Taknemmeligheden og kærligheden til dem jeg har kær, planeten, universet og mit åndedræt.

❤ Namaste ❤

Endnu engang, jeg skriver mine øvelser ned for mig selv og går ikke i dybden i beskrivelsen med dem. Men du er velkommen til at bruge dem som inspiration til din egen praksis, hvis du har lyst.

små husgeråd

Posted on Updated on

Min datter har haft en tendens til at tisse i sengen om natten, hvilket jo kan komme til at lugte rigtig grimt også selvom man vasker sengetøj, dyner mv. Hun er heldigvis vokset fra det men ind imellem, vasker vi jo stadig tøj, der lugter grimt. Såsom f.eks. ridetøj, sportstøj, sko der kan vaskes, hestedækkener mv.

IMG_2976

En god og billig metode er at bruge lagereddike istedet for skyllemiddel og tilsæt det sammen med vaskepulveret. Det tager lugten, samt blødgøre vasketøjet og desuden er der ingen miljøforurening ved at bruge lagereddike, som der er ved skyllemidler.

Rengøring af saddelunderlag:

Hvis man som jeg, har en hest der fælder helt enormt i perioder, kan man rengøre sine saddelunderlag på følgende måder:

Hvis du ikke får de fleste hestehår af inden du vasker underlaget, bliver de bare siddende og nogle af dem, vil sætte sig i tromlen, filtret, og på andet vasketøj, hvis du har noget andet vask med deri. Denne metode er ganske hurtig og simpel til at fjerne hestehår fra saddelunderlag.

kokosolie:

kokosolie er bare et vidundermiddel på så mange plner. Udover, at det er bedre at stege sin mad i, da det kan tåle meget høj varme uden at udvikle dårlige stoffer såsom transfedtsyrer, kan det bruges til så mange andre ting.

IMG_2997.JPG

Kokosolie er en fast og bør stå i køleskabet, når den ikke bruges.

Kokosolie og tænderne:

Du kan tage en skefuld kokosolie i munden og lade det smelte. Gurgl tænderne godt i ca. 5 min. eller mere. Det er vigtigt, du ikke sluger kokosolien herefter, da den binder bakterier o.a til sig, som ikke er godt at få ned i maven. Når du er færdig kan du spytte det ud i toilettet og skyl ud med det samme eller spyt det ud i skraldespanden. Det er ikke en god ide, at spytte det direkte i vasken medmindre, du har mulighed for at spule den igennem med meget varmt vand.

Kokosolien binder som sagt bakterierne til sig i din mund og er en super god mund og tandhygiejne, da det renser tænderne.

Kokosolie i mad:

Vi bruger kokosolie i rigtig mange ting her i huset. F.eks. steger vi grøntsager og kød i det. Men det kan også bruges i f.eks. grød, hvor det smelter forsigtigt med i under tilberedningen.

Du kan poppe dine popcorn i kokosolie og put lidt groft havsalt på. Et sundere alternativ end alm. popcorn.

Mine børn får en kop økologisk grøn te dagligt med en tsk. kokosolie i samt lidt honning. Desuden får vi voksne også denne te dog uden honning.

Kokosolie har en gavnlig effekt på kroppens og hjernens sundhedstilstand.

kokosolie og bagepulver:

Smelt forsigtigt ved svag varme kokosolien og opløs en tilsvarende skefuld bagepulver deri. Lad det temperere lidt og brug massen som deodorant, smør den på huden, tørre fødder og hvor du nu synes. Massen er super sund for huden og forhindre svedlugt under armene.

Kokosolie og heste:

Hvis din hest har mug i kodeleddene, kan dette helbredes med kokosolie. Du skal selvfølgelig ved tvivl om muggens udbredelse konferere med din dyrelæge. Min hest har tendens til ug i det ene kodeled og jeg har haft held med at fjerne muggen på denne måde. Kokosolie kan også smeltes i hånden og smøres på en tør mule eller på hovene. Bemærk: Ingen olier bør smøres på dyr eller mennesker, der skal være ude i direkte stærk sol, da det så kan virke skoldende. Men er hesten på stald, er det ok.

Hunde, katte og kokosolie:

Det samme kan gøre sig gældende her. Min ene hund har noget allergi i pelsen og taber den i perioder. Han er smurt med kokosolie og er helet op. Desuden har han haft svamp i ørerne, hvorfor han er blevet smurt med kokosolie i dem, hvilket har en lindrende effekt på ham. Er du i tvivl om din hunds eller kats tilstand, bør du kontakte din dyrelæge.

Mine hunde og katte får desuden tilsat lidt kokosolie i deres mad og de har fine blanke pelse allesammen. Om kokosolien skal have hele æren for dette, må stå hen i det uvisse men det skader ikke i små mængder. -Tværtimod.

Æblecidereddike:

Æblecidereddike er også lidt af et vidundermiddel.

Du kan drikke et glas blandet op med vand dagligt, hvilket skulle have en gavnlig effekt på fordøjelsen og kroppens forbrænding. Desuden smager æblecidereddike blandet med en god olivenolie og krydderurter rigtig godt som salatdressing på div. salater.

Æblecidereddike og din hund:

Æblecidereddike blandet godt op med vand er også god til at skylle hundeører i og blødgøre og rense deres pelse. Bemærk: Æblecidereddike må ikke smøres på direkte åbne sår på hunden, da det vil svi. Men æblecidereddike kan også reducerer betændelse og bakterieudbrud udvortes på din hund.

Igen, det er med husgeråd som med alt muligt andet. Man skal tænke sig om og vurderer hver enkelt situation. Har din hund mange åbne sår, skal man selvfølgelig ikke hælde æblecidereddike i dem, -heller ikke fortyndet. Er du i tvivl om din hunds tilstand, bør du søge dyrelæge.

Børnefri og på tur i det grønne på hesteryg :-)

Posted on Updated on

Jubii, børnefri weekend!!

mine børn har haft en hyggelig weekend hos deres morfar, så min mand og jeg, har haft hyggeaften med film, god mad og chokolade i går. I dag, har vi lavet ungernes børneværelser færdige og haft lidt sukkertømmermænd.

Det hjalp dog med en tur ud til min smukke Roxy og en ridetur i det grønne 🙂 Dvs. jeg red og min mand gik med sit kamera. Det kom der disse dejlige billeder ud af:

Selfies N´horsie

Posted on Updated on

Pyh, endelig kan jeg komme igang med ridning igen. Den sidste måneds tid, har det været meget ustruktureret ridning, grundet Roxy er blevet flyttet et par gange, da den sidste stald hun var i, ikke passede til os. Den første stald hun stod i, da jeg fik hende, var perfekt til os. Men den blev solgt og af forskellige årsager, valgte jeg at flytte hende.

Nu virker det til, at der kan komme ro på igen. Hun står på Stald Vældgården i Farsø, hvor jeg regner med, hun skal blive stående, indtil vi selv får solgt vores lille ejendom og får købt en større, så hun kan stå hjemme. Når man som mig, både har hest, børn, virksomhed, job, underviser i yoga osv. osv., så skal opstaldningsstedet til ens hest bare fungerer. Det skal være sådan, at jeg trygt kan efterlade min hest og tage hjem og være sammen med min familie o.a., og samtidig vide, at hun er i gode hænder og der bliver reageret, hvis hun bliver syg, hun får tilpasset foder og stråfoder m.m.

Hun fik jo en omgang kolik i starten, hvor hun var på vældgården men tror, der var for meget flytten rundt med hende og både hun og jeg var lidt stressede over ikke at finde et ordentligt sted. Men det har vi heldigvis gjort nu og ejeren af Vældgården har været super sød til hurtigt at reagerer, da hun så Roxy var syg samt hjulpet mig og rådgivet, når jeg havde brug for det.

I går, kom vi så ordentlig igang med ridning igen og nu skal der noget mere struktur og kontinuitet på. Hun er virkelig i dårlig form nu, -og min rideform er vist heller ikke noget at skrive hjem om pt. 🙂

Jeg fik redet en times tid og der skal da lige arbejdes igennem igen med div. øvelser og smidighedstræning. Til sidst, imens hun blev skridtet af, tog jeg lidt billeder for sjov som ligger nederst i galleriet her på siden.