kokosolie

Grøntsagsmuffins

Posted on

Nogle gange, kan det være svært at få brugt resterne i køleskabet. Man kan med fordel lave grøntsagsmuffins ud af rester af fisk, pålæg, skinketern, bacon, kylling o.lign med masser af grøntsager til. Grøntsagsmuffinsene er lækre i madpakker med f.eks. et stykke groft brød, gnavegrønt, lidt frugt og evt. nødder og dadler.

Grøntsagsmuffins med laks

IMG_3244Ingredienser:

100 gr. øko laks

3 gulerødder

1 pastinak

1 løg

2 kugler spinat fra frost, -optøede

1 fed hvidløg

2 æg

2-3 skefulde mandelmælk

1 lille håndfuld mandler

Chiafrø

gurkemeje

salt, hvid peber

Metode:

Piske æggene med et piskeris sammen med krydderierne og 2-3 spsk mandelmælk. Vurder mængden af krydderier efter egen smag. Hak mandlerne groft, Riv grøntsagerne og hak laksen i tern og bland det ned i æggemassen og rør godt rundt.

Fordel muffinsforme på en bageplade og smør med en smule olivenolie.

Bages i ovnen ca. 20-30 min ved 200 gr.

Muffins med spegepølse og ost

Denne opskrift er lidt federe end den anden grunden spegepølsen og osten men dog rimelig sund grundet grøntsagerne.

FullSizeRender-2

Ingredienser:

En god økologisk spegepølse

ketchup

chipotle

chili

1 pastinak

2 gulerødder

1 rødbede

ærter

2 æg

1 pose revet ost

chiafrø

Bemærk: Chili, chipotle og ketchup skal tilpasses typen af spegepølse og om den er stærk. Jeg har ikke tilført salt i disse muffins grundet saltmængden i spegepølsen.

Metode:

Pisk æg, krydderier og 2-3 skefulde mandelmælk sammen. Tilfør evt. ketchup og chipotle i massen. Skær et stykke af spegepølsen alt efter ønsket mængde. Jeg tog lidt under en halv og skær den i tern. Riv grøntsagerne og bland dem, osten og spegepølsen i massen.

Fordel muffinsformene på en bageplade og smør med en smule olivenolie.

Hæld massen i formene og bag dem 20-30 min ved 200gr.

Tilbehør:

Bulgursalat og Tazaziki

Metode til Bulgursalaten:

Kog bulguren; 2 dl bulgur til 3 dl. vand. Tilsæt evt. en økologisk grøntsagsbullion.  Når bulguren er kogt, hældes den i en skål. Hak løg og broccoli fint og bland i med skallen og saften af 1/2 økologisk citron. Tilsæt en spiseskefuld økologisk kokosolie samt peber, fennikelfrø, spidskommen og hvad du selv synes af krydderier.

Metode til tzaziki: 

1 agurk rives og blendes med 1/2 bøtte skyr. Bemærk: i dette tilfæde dræner jeg ikke skyren eller hælder væsken fra agurken. 1 lille teskefuld groft salt og 2-3 fed hvidløg efter smag. Blandes sammen og spises straks.

FullSizeRender-1

Advertisements

juleaften, 1. juledag og kærlighedsyoga

Posted on Updated on

Juleaften 

Juleaften holdt vi oppe ved min far sammen med min søster, hendes kærest og børn. Det var nu ganske hyggeligt og med god mad. Same old gaveræs, som altid men det ved man jo. Børnene fik gode gaver og leget med deres fætter og kusiner. Jeg var glad for, at være sammen med min familie og for gaverne. Især kaffen fra Sebastian min dejlige søn, de hjemmelavede figurer fra de små og for koncertbilletterne til Adele fra min mand samt mange andre. Vi skal afsted til koncerten med nogle gode venner, hvor han også gav sin kone billetter til Adele. Det bliver så fedt 🙂 Min mand fik en kameralinse af mig og ungerne, som han blev meget glad for.

Det var en hyggelig aften men hold da op, man er brugt bagefter. Så idag står den på hygge, kigge/lege med julegaver og gåtur. Jeg savner lidt min store hest, som vi ønskede glædelig jul lille juleaftens dag. Havde håbet, jeg kunne ride i dag men der hvor hun står, er stalden lukket 1. juledag pga. gammel overtro over, at en hest dør i stalden, hvis man rider første jule dag. Det er jeg lidt træt af, da jeg så først kan ride 3. juledag, da vi skal til julefrokost i morgen. Men heldigvis bliver hun flyttet den 29. december.

1. jule dag

Første juledag startede med morgenmad, ridetur med to energiske ponyer og børn med skæve stigbøjer 🙂  Vi tror simpelthen ikke på den overtro med, at en hest dør i stalden på grund af. man rider første juledag. Tror nærmere det er menneskelig magelighed og har aldrig hørt om det før. Herefter en dejlig omgang selvforkælelse med yoga og lige nu hygges der med at bygge Lego på gulvet, Adele på anlægget og ild i brændeovnen. Katten ligger her ved mig og om et øjeblik vil jeg læse min bog. -Katten er blevet smurt med kokosolie i øret, da den har betændelse i det og har været noget slap. Det virker til, den er i bedring og betændelsen er aftagende. Den går i hvert fald ikke og slingre så meget mere, som den har gjort.

Yoga

2. dagen i min egen lille private, “tilbage til gode vaner på 21 dage” med yoga gik godt.

Yoga og min hest er min medicin mod melankoli, tristhed og lavt selvværd, så det er bare så vigtigt for mig, at vedligeholde en god og sund praksis. Som skrevet, så har jeg været lidt on/off med yogaen det sidste års tid. Er det ikke absurd, man ved ofte, hvad det er der virker og er godt for en, men er man først kommet ud af den gode vane,  kan det være svært at komme ind i den igen. Jeg vil arbejde mig stille og rolig tilbage i en god yogapraksis med selvkærlighed og respekt for min krop og sjæl.

Her i julen har jeg mest fokus på den mentale detox omend jeg er bevidst om, at fysisk og psykisk velbefindende hænger sammen. Derfor har jeg heller ikke været i de søde sager så meget, som jeg kunne have været. Omvendt, skal der være plads til hygge i julen og også et stykke konfekt eller en småkage i små mængder.

Intention med yogaen i dag:

Min intention med yogaen i dag var taknemmelighed, ydmyghed overfor min indre vejleder, -min sjæl – mit hjerte og kærlighed.

Musik:

endnu engang Snatam Kaurs Essentials, som jeg er meget glad for.

Øvelser:

Først en grounding med åndedrætsøvelser, siddende i halv lotus.

Herefter en del siddende strækøvelser, twist, hjerteåbner, foroverbøjninger.

Kat/Ko barnet hund over i cobra hun op at stå. Solhilsener i ca. 13 minutter hvoraf de sidste var med variation såsom: balance på hug, kriger, planke med sideløft, høj cobra, hund med benløft, hund over i duen, stående balance og foroverbøjninger.

Slutteligt 1 x hovedstand med dybe vejrtrækninger, om på ryggen i restoritativ øvelse med klods under lænden og åbne lysken/hoften med dyb vejrtrækning, broen, lys og plov samt slutteligt liggende twist til hver side, Savasana og en smuk meditation hvor jeg brugte malaen som en rosenkrans imens jeg fokuserede på varmen i mit hjerte, -Taknemmeligheden og kærligheden til dem jeg har kær, planeten, universet og mit åndedræt.

❤ Namaste ❤

Endnu engang, jeg skriver mine øvelser ned for mig selv og går ikke i dybden i beskrivelsen med dem. Men du er velkommen til at bruge dem som inspiration til din egen praksis, hvis du har lyst.

Sunde morgenboostere og morgenmad

Posted on Updated on

På denne side, vil jeg løbende skrive forslag til sunde og nemme morgenmad til børn og voksne.

Ingefær, citron te: 

Start hver morgen med et glas kogende tempereret vand med citronskiver og presset ingefær i. Super sundt og detoxing til dit morgenritual. Bør selvfølgelig følges op med en sund og lødig kost.

Skøn dejlig morgenbooster. Om du er til økologi eller ej, bør denne drik laves på økologiske råvarer, da ikke økologiske citroner er overfladebehandlet.

Jeg er også kommet med på ideen med ingefærshot. Jeg laver den selv og drikker et glas eller to i løbet af dagen.

IMG_3100

Min opskrift:

Skræl et stort stykke ingefær på ca. 5 cm. og skær det i skiver. Put det i 2 L. vand sammen med 3 økologiske citroner skåret i både samt 2 teskefulde gurkemeje. Lad det simre koge i ca. 20 min. Når drikken er stuetempereret tilsættes et brev økologisk grøn te og 2 spiseskefulde kvalitetshonning. Trækker natten over med låg på.

Herefter filtreres drikken og hældes på flaske eller glas og sættes i køleskabet. Drikkes efter behov. Den kan holde en uges tid.

Drikken er super sund og fyldt med vitaminer.

Min morgenmad i dag den 22. dec. 15:

Billedet er desværre ikke så godt.

To æg med citrongræspulver og gurkemeje. 1 avokado, en mango med hampefrø på, lidt grøntsagschips og lidt dehydreret grønkål. En lille smule mandler. 1 glas vand og en kop grøn te med lidt kokosolie i.

De dehydrerede chips er; gulerod, pastinak og rødbede med lidt olivenolie og groft salt på. Så de er sunde, -i små mængder grundet olien og saltet.

Vi skal selvfølgelig have salt og vegetabilsk olie men i tilpassede mængder.

FullSizeRender
Beklager billedets kvalitet. Men kan love, denne morgenmad smager dejligt 🙂

Sund og børnevenlig juice:

Rens og skræl grøntsagerne. Så vidt muligt behold skrællen på dem, hvor skrællen kan juices med. Jeg skræller mandarinen, appelsinerne og granatæblet. Rødbederne bliver vasket godt og skrælles der, hvor jeg synes skrællen er grim.

Juice alle ingredienserne sammen. Jeg hælder lidt aroniasaft uden tilsat sukker i juicen efterfølgende.

Serveres straks.

Tips: Klem granatæblekerne og saft ud i en skål først, da disse sprøjter en del. Kan hældes direkte i juiceren efterfølgende eller over i en kande og derfra i maskinen. Jeg plejer at putte lidt æbler og/eller appelsin i min først inden jeg hælder granatæblerne i, da jeg så synes, jeg får en bedre udnyttelse af de små kerner.

Nb: En juice er ment som supplement til en god og sund morgenmad til børnene. Jeg giver mine sådan en juice, så vidt mulig hver morgen, da det er et godt vitaminsupplement til deres kost.

 

julekalender med grønkålschips og grøn te med koosolie til hygge

Posted on Updated on

I denne søde juletid, er vi sikkert mange, der kan lide at hygge med pebernødder og brunkager. Det kan vi i hvert fald men det kan ikke nytte noget at spise chokolade, pebernødder og andet sukkergodt hele december måned.

Så i dag, har vi taget Dehydratoren i brug for første gang og må sige, at grønkålschipsene går rent ind ved ungerne. De smager også helt fantastisk godt 🙂

 

Opskrift på dehydratet Grønkålschips:

Riv grønkålen af stilken og skyl dem. Herefter tørres de i køkkenrulle og lægges i dehydratoren. Vendes let i olivenolie og forsigtigt gnides en grov kvalitets salt på. Dehydrates i 8 timer ved 60 gr.

Serveres lune eller opbevares i en kagedåse i max en lille uges tid. Drik godt med vand til pga. salten.

Bemærk: man kan putte andet krydderi på såsom; spidskommen eller andre krydderier, som man selv synes. Saltmængden bestemmer man jo også selv.

Bemærk endvidere, at pga .salt og olien bør chipsene selvfølgelig spises i små mængder omend de er sunde grundet alle de gode stoffer er bibeholdt i kålene.

Mine børn spiser dem som slik og fik en enkelt kop økologisk grøn te til med kokosolie  og honning i til samt godt med vand.

 

Suk -også lige lidt om katte 🙂

Vi har fire domestic huskatte, der bor både inde og ude i stalden. Egentlig har vi fem med Scarlett, vores Main Coon. Men hun er flyttet ned til vores nabo. Hun gider sikkert ikke de andre og hundene. Vores to hunde og kattene kommer forøvrigt ganske godt ud af det med hinanden.

Anyway, jeg købte nogle lækre kurve i dag til mit garn og strikkepinde. Lige så snart jeg havde sat kurven fra mig på gulvet, hoppede Torden, vores røde kat op i den, rullede sig sammen og lagde sig til at sove.

Hæ hæ katte er bare så mærkelige og elsker kurve, kasser og andre sære sovesteder. Men alligevel mega nuttede 🙂

En datters kærlighed

Posted on Updated on

Jeg var ude ved min mor i går eftermiddags efter arbejde på plejehjemmet. Hun lå i sin seng, som hun ofte gør, når jeg kommer derud. Hun er dog stadig mobil og kan også stadig tale. Men hun forsvinder mere og mere, synes jeg.

Hendes humør var egentligt ok. Hun har ellers været meget grådlabil, depressiv og ikke forstået, hvorfor hun skulle være der.

Jeg sad på sengen ved siden af hende og holdt hende i hånden. Hendes hud er blevet pergamenttyndt og hun er i det hele taget meget meget tynd og når jeg holder hende i hånden, er det som om, jeg ikke tør klemme for hårdt fat, da jeg er bange for at knække de skrøbelige knogler. Hun går selvfølgelig ikke i stykker ved et lille klem men hun virker så sart og skrøbelig nu, -også fysisk.

Jeg ville sådan ønske, hun kunne gøres rask og nyde livet og sine børnebørn. Min mor har arbejdet hele sit liv på døgninstitutioner og taget sig af andre mennesker også ender hun her. Livet er simpelthen ikke retfærdigt og det gør frygtelig ondt i hjertet, at se den lille kvinde ligge der. Lille, bange og forvirret er hun blevet. Men der er noget mærkeligt smukt over denne i øvrigt forfærdelige forsvindings proces. Det er som om, hun fremstår mere autentisk på en sær måde. Ikke at hun ikke også var ægte førhen men da var hun som os andre jo meget selvbevidst, kunne tage beslutninger, handle, arbejde osv. Alt det er væk og det er som om, hendes sjæl titter frem igennem den efterhånden pergamentstynde krop.

Men pyh, det er en ubeskrivelig smerte samtidig med, at være vidne til. Havde jeg fjender, ville jeg aldrig ønske dette for dem eller nogen anden. Det at vandre ved siden af hende igennem denne tid, er ubeskrivelig hårdt, da man som datter og pårørende står magtesløs overfor sygdommen og den forsvindingsprocess hun gennemgår.

Min søster og jeg, har prøvet at booste hende med sunde smoothies med masser af kokosolie, avokadoer, div. vitamine, olier, sporstoffer mv. i. Om det har haft en virkning, kan jo være svær at sige men vores erfaring er, at hun virkede gladere og mere energifyldt i de perioder, hvor hun spiste dem. Det er dog blevet sværere at få hende til at spise, hvilket også er en del af sygdommen.

Lær lidt om kokosolie og Alzheimers her:

Man værdsætter pludselig en kær pårørende, når man mister dem.

Min elskede mor er jo ved at forsvinde og det paradoksale er, at pludselig går det smerteligt op for en, hvad det er, man er ved at miste, når det for alvor er for sent. Vi har selvfølgelig vidst længe, at hun er syg og at hun ikke kan blive rask. Men jeg tror aldrig, jeg vænner mig til, at min mors skæbne skulle blive Alzheimers.

Jeg kan nu være med i den flok af mennesker, der sige til andre, husk at værdsætte dine kære imens du har dem. Tag dem ikke for givet men elsk og ær dem hver dag. Vi ønsker jo alle at elske og ære vore kære men jeg tror først, man for alvor forstår vigtigheden af dette, når man står med et menneske man har kær, der er gået bort, meget syg eller døende.

_MG_6133
Min mors ring, som hun fik af min far, da jeg blev født. Den ligger på hendes ynglingssten.

Billedet er af min mors ring, som hun fik af min far, da jeg blev født. Han havde købt den i dyre domme hos Juveler jørgen i Aalborg og gav hende den i barselsgave. Jeg husker, hun brugte den rigtig meget igennem hele min barndom og op til nu. Min mor elsker sten og har altid nydt at samle sten, når hun var på ture, på Færøerne, rejser mm. Stenen fandt hun vist ved Bulbjerg engang, siger min far og den har været i deres hjem stort set altid.

Min far har givet mig stenen og ringen efter min mor er kommet på plejehjem. Jeg har haft ringen med ud til hende, da hun var lidt mere frisk, end hun er i dag, da jeg ønskede hendes tilladelse til at få den. Jeg spurgte hende dengang, om jeg måtte gå med den og det sagde hun ja til. Den er meget dyrebar for mig, grundet det er hendes. Jeg har dog stadig svært ved at gå med den, da der er mange følelser forbundet med den ring. For mig er den blevet et symbol på min kærlighed til min mor og derfor passer jeg meget godt på den.

Lidt viden om Alzheimers: 

Du kan læse lidt mere om sygdommen på nedenstående links:

Link 1:   Lidt info fra Youtube

Link 2: Lidt info fra Youtube

Link 3: Alzheimersforeningen

Link 4: Lidt info om kokosolie og Alzheimers

Forebyggelse af Alzheimers:

Der er ingen kur imod Alzheimers, når man først får sygdommen. Men vi kan alle forebygge igennem forskellige tiltag i livet. Der er dog ingen garanti i livet om, at holde samtlige sygdomme fra livet.

En sund og varieret kost er godt for os alle. Grønt, frugt, sunde olier såsom kokosolie, fisk mv. en aktiv hverdag med et meningsfyldt arbejde, der gør dig glad, sunde fritidsaktiviteter og et sundt netværk. Masser af nærvær og kærlighed til de mennesker og evt. dyr, som betyder noget for dig. Kognitive nye tiltag igennem hele livet. F.eks. lær et nyt sprog, læs bøger, udfordr dig selv med nye fritidsaktiviteter m.m. Reducer stress og bekymringer igennem gåture i naturen, mindfulness, dyrk yoga, træk vejret korrekt, mediter eller andet der nu passer ind i dit liv og i dine interesser.

Generelt: Find mening og glæde ved livet. Nyd det og vær taknemmelig for det, du nu har fået på trods af, at vi ind imellem møder modgang i det. Elsk dig selv og dine kære og vær opmærksom på, at reducere stress og bekymringer og i det hele taget reducer bekymringer om, om du selv skulle få Alzheimers. Lev livet nu og tænk at uanset hvad, så er der ingen garantier givet i livet. Kun at du har fået det og på et tidspunkt er vi her ikke mere.

Dette lyder sikkert nemmere end gjort men tænk, at livet også er en process og ønsker vi at ændre på noget, så gør det stille og roligt og vis venlighed mod dig selv.

små husgeråd

Posted on Updated on

Min datter har haft en tendens til at tisse i sengen om natten, hvilket jo kan komme til at lugte rigtig grimt også selvom man vasker sengetøj, dyner mv. Hun er heldigvis vokset fra det men ind imellem, vasker vi jo stadig tøj, der lugter grimt. Såsom f.eks. ridetøj, sportstøj, sko der kan vaskes, hestedækkener mv.

IMG_2976

En god og billig metode er at bruge lagereddike istedet for skyllemiddel og tilsæt det sammen med vaskepulveret. Det tager lugten, samt blødgøre vasketøjet og desuden er der ingen miljøforurening ved at bruge lagereddike, som der er ved skyllemidler.

Rengøring af saddelunderlag:

Hvis man som jeg, har en hest der fælder helt enormt i perioder, kan man rengøre sine saddelunderlag på følgende måder:

Hvis du ikke får de fleste hestehår af inden du vasker underlaget, bliver de bare siddende og nogle af dem, vil sætte sig i tromlen, filtret, og på andet vasketøj, hvis du har noget andet vask med deri. Denne metode er ganske hurtig og simpel til at fjerne hestehår fra saddelunderlag.

kokosolie:

kokosolie er bare et vidundermiddel på så mange plner. Udover, at det er bedre at stege sin mad i, da det kan tåle meget høj varme uden at udvikle dårlige stoffer såsom transfedtsyrer, kan det bruges til så mange andre ting.

IMG_2997.JPG

Kokosolie er en fast og bør stå i køleskabet, når den ikke bruges.

Kokosolie og tænderne:

Du kan tage en skefuld kokosolie i munden og lade det smelte. Gurgl tænderne godt i ca. 5 min. eller mere. Det er vigtigt, du ikke sluger kokosolien herefter, da den binder bakterier o.a til sig, som ikke er godt at få ned i maven. Når du er færdig kan du spytte det ud i toilettet og skyl ud med det samme eller spyt det ud i skraldespanden. Det er ikke en god ide, at spytte det direkte i vasken medmindre, du har mulighed for at spule den igennem med meget varmt vand.

Kokosolien binder som sagt bakterierne til sig i din mund og er en super god mund og tandhygiejne, da det renser tænderne.

Kokosolie i mad:

Vi bruger kokosolie i rigtig mange ting her i huset. F.eks. steger vi grøntsager og kød i det. Men det kan også bruges i f.eks. grød, hvor det smelter forsigtigt med i under tilberedningen.

Du kan poppe dine popcorn i kokosolie og put lidt groft havsalt på. Et sundere alternativ end alm. popcorn.

Mine børn får en kop økologisk grøn te dagligt med en tsk. kokosolie i samt lidt honning. Desuden får vi voksne også denne te dog uden honning.

Kokosolie har en gavnlig effekt på kroppens og hjernens sundhedstilstand.

kokosolie og bagepulver:

Smelt forsigtigt ved svag varme kokosolien og opløs en tilsvarende skefuld bagepulver deri. Lad det temperere lidt og brug massen som deodorant, smør den på huden, tørre fødder og hvor du nu synes. Massen er super sund for huden og forhindre svedlugt under armene.

Kokosolie og heste:

Hvis din hest har mug i kodeleddene, kan dette helbredes med kokosolie. Du skal selvfølgelig ved tvivl om muggens udbredelse konferere med din dyrelæge. Min hest har tendens til ug i det ene kodeled og jeg har haft held med at fjerne muggen på denne måde. Kokosolie kan også smeltes i hånden og smøres på en tør mule eller på hovene. Bemærk: Ingen olier bør smøres på dyr eller mennesker, der skal være ude i direkte stærk sol, da det så kan virke skoldende. Men er hesten på stald, er det ok.

Hunde, katte og kokosolie:

Det samme kan gøre sig gældende her. Min ene hund har noget allergi i pelsen og taber den i perioder. Han er smurt med kokosolie og er helet op. Desuden har han haft svamp i ørerne, hvorfor han er blevet smurt med kokosolie i dem, hvilket har en lindrende effekt på ham. Er du i tvivl om din hunds eller kats tilstand, bør du kontakte din dyrelæge.

Mine hunde og katte får desuden tilsat lidt kokosolie i deres mad og de har fine blanke pelse allesammen. Om kokosolien skal have hele æren for dette, må stå hen i det uvisse men det skader ikke i små mængder. -Tværtimod.

Æblecidereddike:

Æblecidereddike er også lidt af et vidundermiddel.

Du kan drikke et glas blandet op med vand dagligt, hvilket skulle have en gavnlig effekt på fordøjelsen og kroppens forbrænding. Desuden smager æblecidereddike blandet med en god olivenolie og krydderurter rigtig godt som salatdressing på div. salater.

Æblecidereddike og din hund:

Æblecidereddike blandet godt op med vand er også god til at skylle hundeører i og blødgøre og rense deres pelse. Bemærk: Æblecidereddike må ikke smøres på direkte åbne sår på hunden, da det vil svi. Men æblecidereddike kan også reducerer betændelse og bakterieudbrud udvortes på din hund.

Igen, det er med husgeråd som med alt muligt andet. Man skal tænke sig om og vurderer hver enkelt situation. Har din hund mange åbne sår, skal man selvfølgelig ikke hælde æblecidereddike i dem, -heller ikke fortyndet. Er du i tvivl om din hunds tilstand, bør du søge dyrelæge.