pippibarn

Sunde morgenboostere og morgenmad

Posted on Updated on

På denne side, vil jeg løbende skrive forslag til sunde og nemme morgenmad til børn og voksne.

Ingefær, citron te: 

Start hver morgen med et glas kogende tempereret vand med citronskiver og presset ingefær i. Super sundt og detoxing til dit morgenritual. Bør selvfølgelig følges op med en sund og lødig kost.

Skøn dejlig morgenbooster. Om du er til økologi eller ej, bør denne drik laves på økologiske råvarer, da ikke økologiske citroner er overfladebehandlet.

Jeg er også kommet med på ideen med ingefærshot. Jeg laver den selv og drikker et glas eller to i løbet af dagen.

IMG_3100

Min opskrift:

Skræl et stort stykke ingefær på ca. 5 cm. og skær det i skiver. Put det i 2 L. vand sammen med 3 økologiske citroner skåret i både samt 2 teskefulde gurkemeje. Lad det simre koge i ca. 20 min. Når drikken er stuetempereret tilsættes et brev økologisk grøn te og 2 spiseskefulde kvalitetshonning. Trækker natten over med låg på.

Herefter filtreres drikken og hældes på flaske eller glas og sættes i køleskabet. Drikkes efter behov. Den kan holde en uges tid.

Drikken er super sund og fyldt med vitaminer.

Min morgenmad i dag den 22. dec. 15:

Billedet er desværre ikke så godt.

To æg med citrongræspulver og gurkemeje. 1 avokado, en mango med hampefrø på, lidt grøntsagschips og lidt dehydreret grønkål. En lille smule mandler. 1 glas vand og en kop grøn te med lidt kokosolie i.

De dehydrerede chips er; gulerod, pastinak og rødbede med lidt olivenolie og groft salt på. Så de er sunde, -i små mængder grundet olien og saltet.

Vi skal selvfølgelig have salt og vegetabilsk olie men i tilpassede mængder.

FullSizeRender
Beklager billedets kvalitet. Men kan love, denne morgenmad smager dejligt 🙂

Sund og børnevenlig juice:

Rens og skræl grøntsagerne. Så vidt muligt behold skrællen på dem, hvor skrællen kan juices med. Jeg skræller mandarinen, appelsinerne og granatæblet. Rødbederne bliver vasket godt og skrælles der, hvor jeg synes skrællen er grim.

Juice alle ingredienserne sammen. Jeg hælder lidt aroniasaft uden tilsat sukker i juicen efterfølgende.

Serveres straks.

Tips: Klem granatæblekerne og saft ud i en skål først, da disse sprøjter en del. Kan hældes direkte i juiceren efterfølgende eller over i en kande og derfra i maskinen. Jeg plejer at putte lidt æbler og/eller appelsin i min først inden jeg hælder granatæblerne i, da jeg så synes, jeg får en bedre udnyttelse af de små kerner.

Nb: En juice er ment som supplement til en god og sund morgenmad til børnene. Jeg giver mine sådan en juice, så vidt mulig hver morgen, da det er et godt vitaminsupplement til deres kost.

 

Advertisements

Lidt om vintage og børneværelser

Posted on Updated on

Jeg har besluttet mig for, at få lavet mine to mindste børns værelser færdig. De havde før deleværelse men min store søn er flyttet ud og til Aalborg kommune op til sin morfar.

Så nu har de to små hver deres værelse men vi er ikke færdig med dem og det vil jeg blive her i efterårsferien.

Kender i det med, at have et billede inde i hovedet af hvordan værelset skal se ud. Det har jeg af min datters. Min datter er ikke så prinsesseagtig. Lidt mere et pippibarn, lidt vild og dog alligevel lidt piget. Så ikke for meget lyserødt eller “pussenusset” men alligevel sødt og til piger. Så jeg har fået den ide, at hun skal have et vintageskrivebord og er gået på jagt her på nettet og om lidt kører jeg ud i genbrugsbutikker og støver rundt. Så må vi se, hvad jeg finder.

Min yngste søn er 9 år og en charmerende lille nørdet type, der dog samtidig er et stort legebarn, meget drenget og elsker lego og dinosaurer. Hans værelse er ikke så stort som min datters men til gengæld har han eget tv og Wiién står inde ved ham. Han skal også have et lille skrivebord og også helst lidt retro på den fede måde. Allerhelst faktisk en slags pult, så her har jeg også fået min sag for.