sundhed

Yoga 3. dag

Posted on Updated on

I går fik jeg ikke dyrket yoga, grundet vi skulle til julefrokost meget tidligt og kom sent hjem. Men jeg havde kalkuleret den del ind i min lille ” komme tilbage i en god yogavane på 21 dage”, så det er ok.

i dag har jeg fået praktiseret og det var dejligt 🙂

Intention: Være i nuet, giv slip og kreativitet

Tid: Ca. 1 time og 15 min.

Musik: Adele 25

IMG_3261-1

Øvelser: 

I dag har jeg også ladet kroppen selv bestemme. Det vil jeg gøre i hvert fald de første syv gange, hvorefter jeg nok går igang med at lægge et decideret program.

Siddende øvelser med grounding og dybe åndedrætsøvelser først. Herefter en del strækøvelser, både nakken, hovedrul, sidebøjninger, armstræk, twist, hofteåbnere mv.

ned og ligge på maven; Cobra, hund x nogle stykker, duen, hund, planke med side løftet, planke, armbøjninger et par stykker, hund, kriger op at stå.

Stående; foroverbøjninger, sidestræk, trekant

Ned på ryggen: Mavebøjninger, løftede ben med venepumpeøvelser, klods under lænd -restoritativ

Savasana ca. 10 min med fokus på åndedrættet

FullSizeRender-7

Fordybelse foran brændeovnen med tegning. Jeg er ikke den store tegner men det er faktisk heller ikke vigtigt. Det var processen og fordybelsesdelen i det, der var vigtig.

FullSizeRender-5

Jeg er ikke den store tegner og min lotus er blevet vind og skæv, men det er faktisk heller ikke så vigtigt. Det vigtige er at være i nuet og nyde processen. Den øverste tegning tegnede jeg den 23.6.14 og den nederste i dag. Så det er den første tegning, jeg har tegnet siden den 23.6. 14. Det skal der laves om på og det er en hyggelig aktivitet, der jo også kan gøres med børnene ❤

Reklamer

Grøntsagsmuffins

Posted on

Nogle gange, kan det være svært at få brugt resterne i køleskabet. Man kan med fordel lave grøntsagsmuffins ud af rester af fisk, pålæg, skinketern, bacon, kylling o.lign med masser af grøntsager til. Grøntsagsmuffinsene er lækre i madpakker med f.eks. et stykke groft brød, gnavegrønt, lidt frugt og evt. nødder og dadler.

Grøntsagsmuffins med laks

IMG_3244Ingredienser:

100 gr. øko laks

3 gulerødder

1 pastinak

1 løg

2 kugler spinat fra frost, -optøede

1 fed hvidløg

2 æg

2-3 skefulde mandelmælk

1 lille håndfuld mandler

Chiafrø

gurkemeje

salt, hvid peber

Metode:

Piske æggene med et piskeris sammen med krydderierne og 2-3 spsk mandelmælk. Vurder mængden af krydderier efter egen smag. Hak mandlerne groft, Riv grøntsagerne og hak laksen i tern og bland det ned i æggemassen og rør godt rundt.

Fordel muffinsforme på en bageplade og smør med en smule olivenolie.

Bages i ovnen ca. 20-30 min ved 200 gr.

Muffins med spegepølse og ost

Denne opskrift er lidt federe end den anden grunden spegepølsen og osten men dog rimelig sund grundet grøntsagerne.

FullSizeRender-2

Ingredienser:

En god økologisk spegepølse

ketchup

chipotle

chili

1 pastinak

2 gulerødder

1 rødbede

ærter

2 æg

1 pose revet ost

chiafrø

Bemærk: Chili, chipotle og ketchup skal tilpasses typen af spegepølse og om den er stærk. Jeg har ikke tilført salt i disse muffins grundet saltmængden i spegepølsen.

Metode:

Pisk æg, krydderier og 2-3 skefulde mandelmælk sammen. Tilfør evt. ketchup og chipotle i massen. Skær et stykke af spegepølsen alt efter ønsket mængde. Jeg tog lidt under en halv og skær den i tern. Riv grøntsagerne og bland dem, osten og spegepølsen i massen.

Fordel muffinsformene på en bageplade og smør med en smule olivenolie.

Hæld massen i formene og bag dem 20-30 min ved 200gr.

Tilbehør:

Bulgursalat og Tazaziki

Metode til Bulgursalaten:

Kog bulguren; 2 dl bulgur til 3 dl. vand. Tilsæt evt. en økologisk grøntsagsbullion.  Når bulguren er kogt, hældes den i en skål. Hak løg og broccoli fint og bland i med skallen og saften af 1/2 økologisk citron. Tilsæt en spiseskefuld økologisk kokosolie samt peber, fennikelfrø, spidskommen og hvad du selv synes af krydderier.

Metode til tzaziki: 

1 agurk rives og blendes med 1/2 bøtte skyr. Bemærk: i dette tilfæde dræner jeg ikke skyren eller hælder væsken fra agurken. 1 lille teskefuld groft salt og 2-3 fed hvidløg efter smag. Blandes sammen og spises straks.

FullSizeRender-1

juleaften, 1. juledag og kærlighedsyoga

Posted on Updated on

Juleaften 

Juleaften holdt vi oppe ved min far sammen med min søster, hendes kærest og børn. Det var nu ganske hyggeligt og med god mad. Same old gaveræs, som altid men det ved man jo. Børnene fik gode gaver og leget med deres fætter og kusiner. Jeg var glad for, at være sammen med min familie og for gaverne. Især kaffen fra Sebastian min dejlige søn, de hjemmelavede figurer fra de små og for koncertbilletterne til Adele fra min mand samt mange andre. Vi skal afsted til koncerten med nogle gode venner, hvor han også gav sin kone billetter til Adele. Det bliver så fedt 🙂 Min mand fik en kameralinse af mig og ungerne, som han blev meget glad for.

Det var en hyggelig aften men hold da op, man er brugt bagefter. Så idag står den på hygge, kigge/lege med julegaver og gåtur. Jeg savner lidt min store hest, som vi ønskede glædelig jul lille juleaftens dag. Havde håbet, jeg kunne ride i dag men der hvor hun står, er stalden lukket 1. juledag pga. gammel overtro over, at en hest dør i stalden, hvis man rider første jule dag. Det er jeg lidt træt af, da jeg så først kan ride 3. juledag, da vi skal til julefrokost i morgen. Men heldigvis bliver hun flyttet den 29. december.

1. jule dag

Første juledag startede med morgenmad, ridetur med to energiske ponyer og børn med skæve stigbøjer 🙂  Vi tror simpelthen ikke på den overtro med, at en hest dør i stalden på grund af. man rider første juledag. Tror nærmere det er menneskelig magelighed og har aldrig hørt om det før. Herefter en dejlig omgang selvforkælelse med yoga og lige nu hygges der med at bygge Lego på gulvet, Adele på anlægget og ild i brændeovnen. Katten ligger her ved mig og om et øjeblik vil jeg læse min bog. -Katten er blevet smurt med kokosolie i øret, da den har betændelse i det og har været noget slap. Det virker til, den er i bedring og betændelsen er aftagende. Den går i hvert fald ikke og slingre så meget mere, som den har gjort.

Yoga

2. dagen i min egen lille private, “tilbage til gode vaner på 21 dage” med yoga gik godt.

Yoga og min hest er min medicin mod melankoli, tristhed og lavt selvværd, så det er bare så vigtigt for mig, at vedligeholde en god og sund praksis. Som skrevet, så har jeg været lidt on/off med yogaen det sidste års tid. Er det ikke absurd, man ved ofte, hvad det er der virker og er godt for en, men er man først kommet ud af den gode vane,  kan det være svært at komme ind i den igen. Jeg vil arbejde mig stille og rolig tilbage i en god yogapraksis med selvkærlighed og respekt for min krop og sjæl.

Her i julen har jeg mest fokus på den mentale detox omend jeg er bevidst om, at fysisk og psykisk velbefindende hænger sammen. Derfor har jeg heller ikke været i de søde sager så meget, som jeg kunne have været. Omvendt, skal der være plads til hygge i julen og også et stykke konfekt eller en småkage i små mængder.

Intention med yogaen i dag:

Min intention med yogaen i dag var taknemmelighed, ydmyghed overfor min indre vejleder, -min sjæl – mit hjerte og kærlighed.

Musik:

endnu engang Snatam Kaurs Essentials, som jeg er meget glad for.

Øvelser:

Først en grounding med åndedrætsøvelser, siddende i halv lotus.

Herefter en del siddende strækøvelser, twist, hjerteåbner, foroverbøjninger.

Kat/Ko barnet hund over i cobra hun op at stå. Solhilsener i ca. 13 minutter hvoraf de sidste var med variation såsom: balance på hug, kriger, planke med sideløft, høj cobra, hund med benløft, hund over i duen, stående balance og foroverbøjninger.

Slutteligt 1 x hovedstand med dybe vejrtrækninger, om på ryggen i restoritativ øvelse med klods under lænden og åbne lysken/hoften med dyb vejrtrækning, broen, lys og plov samt slutteligt liggende twist til hver side, Savasana og en smuk meditation hvor jeg brugte malaen som en rosenkrans imens jeg fokuserede på varmen i mit hjerte, -Taknemmeligheden og kærligheden til dem jeg har kær, planeten, universet og mit åndedræt.

❤ Namaste ❤

Endnu engang, jeg skriver mine øvelser ned for mig selv og går ikke i dybden i beskrivelsen med dem. Men du er velkommen til at bruge dem som inspiration til din egen praksis, hvis du har lyst.

23. decmber og smæskesteg

Posted on Updated on

Endelig kommer juletræet ind i stuen og pyntes nok så fint. Super hyggeligt med julemusik, lidt godter og pynte juletræ.

Vi startede morgenen med en hyggelig og ganske sund morgenmad; Æggekage, mango, kiwi, grøntsager lidt brød og ost samt grøn te med kokosolie og et glas aroniasaft til hver. Så var bunden vist lagt til juleriet.

Vores fine julestue ❤ 

Efter vi havde pyntet og hygget med lidt godter, kørte vi en tur ud til Roxy. Hun er blevet lidt overset her på det sidste grundet mit job og jule, så det var dejligt at være ude ved hende. Hun skal flyttes den 29. dec. til Løgstør rideskole, da det er lidt nemmere at komme ud til hende så efter job.

Smæskesteg og frugtsalat 🙂

Vi fik den geniale ide, -syntes vi selv, at lave veganer “wanna be” middag til aften. Vi er ikke veganere ej hellere vegetarer her i huset, men vi tilstræber at reducere kød og spiser meget grønt. Når vi får kød, SKAL det være økologisk og fra fritgående dyr.

Jeg havde set opskriften på facebook og vi syntes det var sjovt at prøve noget tilsvarende. Den opskrift vi fandt, kan du se her: Vi havde ingen veganske chorizopølser og vi kunne ikke finde dem i butikkerne, men vi fandt nogle andre veganske pølser, som vi brugte istedet for.

Min  mand lavede vores og jeg tilberedte tilbehøret og desserten. Det var en super smagsoplevelse men hold da op, det tog lang tid.

Vores smæskesteg

Opskrift:

Fars

2 finthakkede løg

2 fed hvidløg

2 finthakkede gulerødder

200 g. vegansk pølse skåret i små stykker

100 g. pecannødder

2 dl  grøntsagsbouillon

200 g. revet kartoffel

½ dl rasp

salt og peber

Dej

3 dl hvedemel

50 g. koldt smør

1 tsk salt

lidt citronsaft

cirka ½ dl kold mandelmælk

Facon (udtales faykon)

250 g. fast neutral øko tofu

4 spsk. olie

3 spsk. citron eller eddike

1 spsk. mosede tomater

1.spsk. worchester sauce

1 tsk. brun farin

4 fed presset eller revet hvidløg

2 tsk. almindelig paprika

1/4 tsk. røget chipotle sauce

1 tsk. karry

2 tsk. havsalt

Metode:

Først laves facon, der er et vegansk modstykke til bacon. Tofu skæres i små tern (ca  1/2 på hvert led) og ristes i lidt olie på en pande. Resten af ingredienserne blandes i en skål. Når tofuternene er sprøde kommes de direkte fra den varme pande over i skålen med marinade. Lad den hvilke i 10-15 minutter og steg derefter faconen ved middel varme et par minutter.

Lav så dejen ved at skære smørret i stykker, lægge det i melet i en skål og skære i det til det er blandet, og tilsætte salt  og citronsaft. Saml så dejen til en kugle med den kolde mandelmælk. Ælt så lidt som muligt. Læg dejen på køl, imens du laver farsen.

Pecannødderne ristes på en tør pande ved høj varme i et par minutter. Nødderne lægges til side og løg, hvidløg og gulerødder sauteres i en smule god olie ved middelhøj varme. Imens kan tiden bruges på at hakke nødderne fint (eventuelt ved hjælp af en food processor) samt hakke de veganske pølser. Når løgene er klare og gulerodsstykkerne er møre, lægges blandingen til side og pølserne steges i lidt olie på panden. Tilsæt pecannøddemelet efter et minut eller to ved middel til høj varme, og sluk så for varmen. Kog bouillonen (en terning i 2 dl vand er fint), riv kartoflerne, og bland så alle ingredienserne, du har forberedt til farsen i en skål. Tag dejen ud af køleskabet og rul den ud på et stykke bagepapir, indtil dejen næsten er på størrelse med bagepapiret. Farsen formes midt på dejpladen og pakkes ind i dej. Brug lidt vand til at samle enderne af dejen over farsen. Læg den faste men ikke sprøde facon på toppen, tryk let ned, så det sidder fast. Alternativt kan du bage smæskestegen uden facon og servere det som tilbehør i stedet. Krydr med salt og bag så din smæskesteg ved 175º C  i cirka en halv time.

Rå rødkålssalat:

1/2 rødkål renses og snittes. 1 appelsin skrælles og skæres i mundrette stykker. En håndfuld mandler hakkes groft og blandes i. Marinade af en god olivenolie, balsamicoeddike og lidt ingefærshot blandes med en grov kryddersalt og vendes i salaten.

Frugtsalat

Opskrift til 4 personer:

2 kiwi

1 styk annanas

2 bananer

1 æble

1 appelsin

1 mandarin

en håndfuld vindruer

1 pose pistacienødder

mandelmælk

agavesirup

1 vanillestang

Metode:

Snit frugten meget fint og fyld frugt i glasset skiftevis; annanas, mandarin, æble, kiwi, vindruer lidt kokoscreme, banan, appesin, lidt kiwi igen, creme og hakket pistacie som pynt.

Kokoscreme: Sørg for din kokosmælk er kold og hæld den i en skål. Kun det tykke og ikke vandet. -Det kan du bruge i en smoothie eller noget andet. Pisk kokosmælken et par minutter. (jeg snød og puttede 2 skefulde skyr i. De kan dog undlades, hvis du er 100% veganer) Herefter tog jeg en god sjat agavesirup i og kornene fra en hel vanillestang.

Uhmm, det var en lækker og relativ sund dessert.

Jeg fik inspirationen til desserten herfra:

Sunde morgenboostere og morgenmad

Posted on Updated on

På denne side, vil jeg løbende skrive forslag til sunde og nemme morgenmad til børn og voksne.

Ingefær, citron te: 

Start hver morgen med et glas kogende tempereret vand med citronskiver og presset ingefær i. Super sundt og detoxing til dit morgenritual. Bør selvfølgelig følges op med en sund og lødig kost.

Skøn dejlig morgenbooster. Om du er til økologi eller ej, bør denne drik laves på økologiske råvarer, da ikke økologiske citroner er overfladebehandlet.

Jeg er også kommet med på ideen med ingefærshot. Jeg laver den selv og drikker et glas eller to i løbet af dagen.

IMG_3100

Min opskrift:

Skræl et stort stykke ingefær på ca. 5 cm. og skær det i skiver. Put det i 2 L. vand sammen med 3 økologiske citroner skåret i både samt 2 teskefulde gurkemeje. Lad det simre koge i ca. 20 min. Når drikken er stuetempereret tilsættes et brev økologisk grøn te og 2 spiseskefulde kvalitetshonning. Trækker natten over med låg på.

Herefter filtreres drikken og hældes på flaske eller glas og sættes i køleskabet. Drikkes efter behov. Den kan holde en uges tid.

Drikken er super sund og fyldt med vitaminer.

Min morgenmad i dag den 22. dec. 15:

Billedet er desværre ikke så godt.

To æg med citrongræspulver og gurkemeje. 1 avokado, en mango med hampefrø på, lidt grøntsagschips og lidt dehydreret grønkål. En lille smule mandler. 1 glas vand og en kop grøn te med lidt kokosolie i.

De dehydrerede chips er; gulerod, pastinak og rødbede med lidt olivenolie og groft salt på. Så de er sunde, -i små mængder grundet olien og saltet.

Vi skal selvfølgelig have salt og vegetabilsk olie men i tilpassede mængder.

FullSizeRender
Beklager billedets kvalitet. Men kan love, denne morgenmad smager dejligt 🙂

Sund og børnevenlig juice:

Rens og skræl grøntsagerne. Så vidt muligt behold skrællen på dem, hvor skrællen kan juices med. Jeg skræller mandarinen, appelsinerne og granatæblet. Rødbederne bliver vasket godt og skrælles der, hvor jeg synes skrællen er grim.

Juice alle ingredienserne sammen. Jeg hælder lidt aroniasaft uden tilsat sukker i juicen efterfølgende.

Serveres straks.

Tips: Klem granatæblekerne og saft ud i en skål først, da disse sprøjter en del. Kan hældes direkte i juiceren efterfølgende eller over i en kande og derfra i maskinen. Jeg plejer at putte lidt æbler og/eller appelsin i min først inden jeg hælder granatæblerne i, da jeg så synes, jeg får en bedre udnyttelse af de små kerner.

Nb: En juice er ment som supplement til en god og sund morgenmad til børnene. Jeg giver mine sådan en juice, så vidt mulig hver morgen, da det er et godt vitaminsupplement til deres kost.

 

Dehydrate

Posted on Updated on

Vi er jo kommet igang med at bruge vores dehydrator og må indrømme, at jeg sagtens kunne blive afhængig af denne.

Min mand dehydratede jo grønkålschips med olie og salt på forleden dag og selv ungerne guffede, så det stod efter.

I dag har jeg eksperimenteret med dehydratoren og det er der kommet nogle spændende ting ud af.

IMG_3052-1

Er så glad for den dehydrator:-)

Tørrede Grønkål:

Jeg har ikke tilberedt grønkålene med salt eller olie, da jeg tænker, jeg vil bruge dem i smoothies mv.

Grøntsagschips:

Grøntsager: Rødbeder, pastinakker og gulerødder

Tørrede hindbær og havtjørn:

IMG_3051-1

De frosne hindbær og havtjørn puttes i en si overhældes hurtigt med kogende vand. Dette er for at sikre, der ikke sidder nogle uønskede bakterier derpå. Lad dem dryppe af, hvorefter de placeres i Dehydratoren. De bør placeres på bagepapir eller en meget fin rist, hvor de ikke kan falde igennem.

Dehydrates ved 50 gr. 10-12 timer.

julekalender med grønkålschips og grøn te med koosolie til hygge

Posted on Updated on

I denne søde juletid, er vi sikkert mange, der kan lide at hygge med pebernødder og brunkager. Det kan vi i hvert fald men det kan ikke nytte noget at spise chokolade, pebernødder og andet sukkergodt hele december måned.

Så i dag, har vi taget Dehydratoren i brug for første gang og må sige, at grønkålschipsene går rent ind ved ungerne. De smager også helt fantastisk godt 🙂

 

Opskrift på dehydratet Grønkålschips:

Riv grønkålen af stilken og skyl dem. Herefter tørres de i køkkenrulle og lægges i dehydratoren. Vendes let i olivenolie og forsigtigt gnides en grov kvalitets salt på. Dehydrates i 8 timer ved 60 gr.

Serveres lune eller opbevares i en kagedåse i max en lille uges tid. Drik godt med vand til pga. salten.

Bemærk: man kan putte andet krydderi på såsom; spidskommen eller andre krydderier, som man selv synes. Saltmængden bestemmer man jo også selv.

Bemærk endvidere, at pga .salt og olien bør chipsene selvfølgelig spises i små mængder omend de er sunde grundet alle de gode stoffer er bibeholdt i kålene.

Mine børn spiser dem som slik og fik en enkelt kop økologisk grøn te til med kokosolie  og honning i til samt godt med vand.

 

Suk -også lige lidt om katte 🙂

Vi har fire domestic huskatte, der bor både inde og ude i stalden. Egentlig har vi fem med Scarlett, vores Main Coon. Men hun er flyttet ned til vores nabo. Hun gider sikkert ikke de andre og hundene. Vores to hunde og kattene kommer forøvrigt ganske godt ud af det med hinanden.

Anyway, jeg købte nogle lækre kurve i dag til mit garn og strikkepinde. Lige så snart jeg havde sat kurven fra mig på gulvet, hoppede Torden, vores røde kat op i den, rullede sig sammen og lagde sig til at sove.

Hæ hæ katte er bare så mærkelige og elsker kurve, kasser og andre sære sovesteder. Men alligevel mega nuttede 🙂