Min rødbedepesto

Posted on

Rødbedepesto

Ingredienser:

8-9 rødbeder

en håndfuld mandler

div. krydderurter. Her; persille, koriander og kørvel

1 spsk kokosolie

1 fed hvidløg

safren af 1/2 citron

1-2 spsk olivenolie

1 tsks oregano

2 spsk æblecidereddike

Metode:

Vask rødbederne og bag dem i ovnen i ca. 45 min v. 200 gr.

Herefter kan skrællen pilles af. Put dem i blenderen med de øvrige ingredienser og blend til en konsistens, du synes om.

Når pestoen er kol, kan den puttes i en bøtte og sættes i køleskabet.

Denne opskrift er min version men fik ideen af min veninde Mette, der ofte laver rødbedepesto. Den er oplagt på en rugbrød med salat og lidt laks i madpakken til arbejdet.

Advertisements

Roxy, nytårsforberedelser og yoga

Posted on

Min dejlige hest, blev flyttet tul Løgstør Rideskole i går. Grunden er, at jeg ikke får redet så meget, som jeg gerne vil, der hvor hun stod før. Det var for langt væk fra hvor vi bor og upraktisk ift. job. Her kører jeg lige forbi og håber derfor, jeg kommer til at ride noget mere igen.

Min gode veninde Mette kom og hentede hende med hestetraileren og vi kørte hende ud på rideskolen uden problem. Jeg skal dog vænne mig til en større stald og at der sikkert bliver mere aktivitet omkring os, end vi er vant til. Men omvendt så glæder jeg mig også til at komme igang igen med ridning og måske starte lidt stævner i det nye år. Jeg vil dog komme til at savne min ridelære Karinas undervisning men starter ved Ulrik Falbe og tænker, det sikkert bliver godt. Vi håber, vi kommer til at se mere til Karina og hendes mand privat i det nye år, da de er nogle skønne og hyggelige mennesker 🙂

IMG_3304-1
Roxy i sin nye boks

Her til morgen, da vi var ude og se til hende, var hun kommet ud og virkede ok glad og tilpas. I morgen satser jeg på årets første ridt 🙂

Om lidt tager vi afsted for at fejre nytåret med nogle gode venner. Det glæder vi os til. Min store søn skal til fest, hvilket han jo nok ville uanset om han boede ved mig eller ej. Det er dog første år, hvor han ikke er med til middagen nytårsaften, hvilket jeg lige skal vænne mig lidt til. Han er dog blevet 16 år og det er også naturligt, at en teenager hellere vil være sammen med sine kammerater end sine forældre.  Men han har lovet, at tage mobilen, når jeg ringer kl. 12 ❤

IMG_3327
Et par festklædte børn, der glæder sig til at skulle med til nytårsfest 🙂

Årets sidste yoga, bliver her på min stol med lidt strækøvelser og åndedrætsøvelser. En guidet meditation på iphonen, som jeg vil sætte mig til at høre i bilen og på den måde lade op til i aften med hygge, nærvær og nytårskrudt 🙂

IMG_3324

Min intention i min meditation om lidt skal være, kærlighed, taknemmelighed for alt det gode, jeg har i mit liv og nærvær med dem jeg har kær af både mennesker og dyr. ❤

❤ Rigtig godt og lykkebringende nytår til alle  ❤

Ny nytårskjole -og brændt barn skyer ilden….. Eller?

Posted on Updated on

Jeg har simpelthen verdens bedste mand 🙂 Jeg havde tænkt, jeg ville sy en nytårskjole til Røskva men har trukket den og trukket den, så nu sidder vi her aftenen før nytårsaften og har kastet os ud i projekt sy kjole.

Dvs. min mand har tegnet mønstret op og klippet det møjsommeligt ud og sidder nu og bakser med maskinen. Ingen af os er jo erfarne i at sy men øvelse gør vel mester 🙂

Imens fik Røskva smidt en serviet ind i en juledekoration,som der gik ild i og brændte sin hånd. Heldigvis ikke værre end lidt koldt vand, kunne klare det. Men hun blev selvfølgelig meget forskrækket og græd. Gudskelov der ikke skete mere og vi måtte forklare hende, at hun skulle holde sig fra de juledekorationer. Røskva anede ikke, hvordan den serviet var kommet hen til dekorationen, for hun havde slet ikke gjort noget…… Meeen, hun var alene i stuen, så et eller andet, havde hun vist deltaget i. Dekorationen blev slukket, koldt vand på den lille hånd og masser af trøst. -Også nogle store krammere og op under dynen, så hun og Bjarke kan blive friske til i morgen. Fik også trøstet hende lidt med, at Sirius (vores Labrador/schæferblanding) nok kom op og sove hos hende senere. Han er begyndt at liste op til hende, når vi går i seng og vi kan ikke nænne at smide ham ned, da de begge to virker til at hygge sig med det. Så længe han ikke er møgbeskidt eller i de perioder, hvor hundene kan være ramt af lopper og skal have kure, så må han godt ligge ved hende. Så ligger barn og hund pote i hånd og drømmer 🙂

Mon hun holder sig fra dem nu? De juledekorationer -Det må man da håbe og vi fik fortalt hende, at ild altså var farligt, hvilket hun jo også burde vide, som 6 årig fdfer, hvor bål og åben ild jo er en del af gamet 🙂

Min mand har syet hele kjolen til lille Røskva, -og som han selv siger; Hvor mange fædre gør lige det? Hæ hæ, jeg synes jo det er sjovt at en “hævy metal” fyr, der elsker Star Wars og øl lige syr en bette nytårskjole til sin datter. Det er da cute 🙂 Også mister han ikke engang mandighed ved det 🙂 🙂

En træt far, der kæmper en brav kamp ved symaskinen imens moderen tjekker facebook, læser nyheder og skriver blog. Ganske fin fordeling hæ hæ 🙂  Ej, må indrømme, han er hurtigere end mig til at sy, -omend ingen af os er erfarne i dette. Vi ville bare have den kjole færdig, så vi kunne komme i seng og blive frisk til nytårsaften i morgen 🙂

Så blev kjolen færdig. I betragtning af, at vi ikke kan sy, så synes jeg nu min mand har gjort det ganske godt. Den er blevet lidt skæv, men jeg kunne bestemt ikke gøre det bedre selv 🙂

IMG_3326
lidt skæv men alt i alt et ok resultat, af en der ikke kan sy 🙂

Du kan finde mønstret her:

Hæ hæ, så må vi se, hvad den selvbevidste lille dame siger til sin kjole i morgen ❤

Min mand er total “All round” fikser en bil den ene dag og syer en bette kjole den næste 🙂 -Og jeg, jeg har en vældig fest med det 🙂

Yoga dag 5

Posted on Updated on

I går fik jeg ikke dyrket yoga. Sådan er det bare og jeg vil ikke ærger mig over det. Dagen gik med mange andre ting; indkøb, samvær med familien, Roxy og besøg af en sød veninde, der kom til kaffe.

IMG_3303

Intention til dagens yoga: 

Min intention i dag var fokus på selvhealing af indre barn med en del meditationsøvelser.

Musik: 

Adele 25

Tid:

Ca. 1 time.

Øvelser:

Grounding med fokus på åndedrættet. -Dybe rolige vejrtrækninger, siddende foran en tændt brændeoven.

Nakkestræk til begge sider, dreje ansigtet roligt ud over den ene skulder på en udånding, indånding til lige og udånding modsat x 6

Sidestræk og twist

Siddende foroverbøjning ud over ben og med spredte ben dreje i hoften og foroverbøjning ud over det ene ben og derefter det andet. Langsom og roligt tempo x nogle stykker.

Siddende bagudoverbøjninger: Samle hænderne bag ryggen og strække nedad, så skuldrene og brystet åbnes

Liggende på maven cobra og hundestræk, løfte benene et ad gangen, duen, krokodillen

på ryggen; Fisken, lette mavebøjninger, liggende twist

Dybdeafspænding med fokus på åndedrættet og så godt jeg kunne guide mig selv igennem en bodyscan. -Det gik ok, men tror jeg næste gang bruger en af dem, jeg har til at ligge som app.

FullSizeRender
Et billede af mig selv som lille, jeg har fået af mine forældre for nogle år siden. 

Selvhealingsmeditation: Kigge på billedet af mig selv og fremkalde positive følelser for barnet på billedet via dybe vejrtrækninger og et åbent og kærligt sind.

❤ Namaste ❤

 

Som to stjerneskud…

Posted on Updated on

-Eller fire med masser af kalorier 😉

FullSizeRender-12Vi har dags dato besluttet at oprette en ny tradition her i hytten 🙂 Een gang, imellem jul og nytår, må vi få et lækkert hjemmelavet stjerneskud med hele balladen.

Uhm, det smagte godt, -og sikkert mere balsam for sjælen end for kroppen hæ hæ 🙂

Anyway, opskriften er som følger:

Opskrift: Til 4. personer

ca. 500 gr. rødspættefiletter, -panerede eller paner dem selv. ( 4 stk)

ca. 400 gr. hellefisk til dampning(eller anden hvid fisk efter egen smag)

1.dl. hvidvinseddike m. rosmarin

2. dl. vand

Hvid peber

Citronsaft

Andet fyld:

Røget laks efter behov. (1-2 skiver er nok, synes jeg)

Ca.2 små bøtter rejer

 

Dressing:

2 spsk. kvalitets mayonaise

1 dl. Creme Fraiche

salt

hvid peber

paprika i tilpassede mængder efter egen smag

Pynt:

1 lille glas stenbiderrogn

1 glas hvide asparges

1 bund grønne asparges

cherrytomater skåret i halve

salatblade ( Vi brugte en blandet bakke økologisk babysalat)

Citronskiver

Brød: 

Groft ristet toastbrød (eller bag et selv)

lidt smør

Metode: 

Mayonaise og cremefraiche røres sammen, smages til med hvid peber, salt og paprika og sættes herefter i køleskabet.

Skyl tomaterne og skær dem i halve, skyl babysalaten og skær 4 fine citronskiver.

Dampning: Hæld hvidvinseddiken, vandet, peber og citronsaften i en gryde og kom det i kog. Når det koger puttes hellefisken i og læg låg på. Dampes i ca. 1-2 minutter.

Steg fiskefiletterne i en blanding af smør og olivenolie.

Rist brødene og smør dem med en smule smør. Læg babysalaten ovenpå og efterfølgende den stegte fisk. Herefter den kogte fisk og anret resten pænt på og omkring fiskene.

Børnene måtte få et glas cola til og vi fik et glas Asti til. En god hvidvin ville sikkert også gøre sig godt dertil 🙂

Dessert:

Hygge med børn og mand til børnefilm og resterne fra det velbjergede og søde julebord. -så skal yogaen også all in nu og nul sukker fra i mogen af (undtagen et lille stykke kransekage nytårsaften 🙂 )

FullSizeRender-13
Asti,  en lille bailey, grøn te og lidt søde sager også en god film 🙂
FullSizeRender-14
hygge med verdens bedste familie ❤

Yoga dag 4. den 28.12.15

Posted on

FullSizeRender-9
Absolut min intention i dagens yoga; Look for the positive in life ❤ 

Efter nogle timer i Bilka her midt imellem jul og nytår, kunne en times ro og nærvær gøre godt, da vi kom hjem. Pyh, aldrig mere Bilka mellem jul og nytår. Alle -og sikkert inkl. os selv, køber jo ind, som om der snart bliver undtagelsestilstand i hele landet 😉

Intention: Min intention i dagens yoga var som altid taknemmelighed, selvkærlighed/accept og ro.

Musik: Deva Premal & Miten With Manose; “A deeper light”

Varighed: Ca. en time

I dag startede jeg ud med at sidde og grounde/trække vejret korrekt med dybe rolige åndedrag til “Om kumara Mantraet” Jeg havde meget fokus på åndedrættet og det lykkedes mig egentlig også rimelig godt i dag at komme ind i en tilstand at være i nuet, uden at tankerne og egoet forstyrrede for meget. De andre dage, har det været lidt sværere men det kræver jo lidt øvelse plus at dagene jo er forskellige og sindet reagerer forskelliget fra gang til gang.

Herudover fik jeg lavet stort set alle mine øvelser med lukkede øjne/indadvendthed, hvilket var utrolig skønt og afstressende for mig.

Øvelserne var nogenlunde de samme som i går omend Savasana varede længere efterfulgt af en lille meditation til “Om apadamapa Mantra”(Healing)

Skønt skønt skønt og total wellness, for krop og sjæl 🙂

❤ Namaste ❤

Min hest og min lille mor

Posted on Updated on

Roxy ❤

Min smukke dejlige hest fik først lov at løbe frit i ridehuset i dag, hvorefter hun kom i logen og blevet travet godt igennem, -efter hun kartede rundt i den, gloperede og bukkede. Hun havde en fest 🙂 Og det trængte hun også til, for hun er ikke blevet redet jævnt her i december måned grundet nyt arbejde og jul.

Hun skal flyttes til Løgstøt rideskole den 30.dec., da den ligger lige på vejen fra arbejde. Så med en god fast struktur, håber jeg, der bliver bedre tid med en struktureret ridning.

❤ Roxy giver mig så megen glæde, så jeg skal have det til at lykkedes at have hende til trods for 37 timers arbejde og familie. Jeg har heldigvis en familie, hvor vi prioriterer hinanden og dermed også min hest. Desuden kan Bjarke og Røskva komme til at ride hende noget mere plus de starter på Løgstør efter juleferien, da det giver bedst mening rent logisitisk.

 

Min elskede lille mor:

Efter jeg havde været ude ved Roxy, kørte jeg direkte til Aalborg for at besøge min mor (Personalet er vant til, jeg kommer derud i ridetøj 🙂 )

Min kæreste lille mor lå i sin seng og havde ikke været oppe i dag. (Kl. var ca. 14.30) Hendes humør var ok men energien og ressourcerne havde hun ikke meget af. Jeg havde hendes julegave (en pæn bluse) med fra os men hun viste den ingen interesse. -Hun var træt.

Så hun fik istedet en masse krammer og kys, hvorefter jeg kørte igen.

Jeg er jo vant til det på sin vis også alligevel så vænner man sig aldrig til sin demente pårørendes sygdom.

Men der er kun en ting at gøre i samværet med hende; Være i nuet, respekterer når hun ikke overskuer mere og man må gå -også ikke mindst masser af kærlighed ❤