Lidt om vintage og børneværelser

Posted on Updated on

Jeg har besluttet mig for, at få lavet mine to mindste børns værelser færdig. De havde før deleværelse men min store søn er flyttet ud og til Aalborg kommune op til sin morfar.

Så nu har de to små hver deres værelse men vi er ikke færdig med dem og det vil jeg blive her i efterårsferien.

Kender i det med, at have et billede inde i hovedet af hvordan værelset skal se ud. Det har jeg af min datters. Min datter er ikke så prinsesseagtig. Lidt mere et pippibarn, lidt vild og dog alligevel lidt piget. Så ikke for meget lyserødt eller “pussenusset” men alligevel sødt og til piger. Så jeg har fået den ide, at hun skal have et vintageskrivebord og er gået på jagt her på nettet og om lidt kører jeg ud i genbrugsbutikker og støver rundt. Så må vi se, hvad jeg finder.

Min yngste søn er 9 år og en charmerende lille nørdet type, der dog samtidig er et stort legebarn, meget drenget og elsker lego og dinosaurer. Hans værelse er ikke så stort som min datters men til gengæld har han eget tv og Wiién står inde ved ham. Han skal også have et lille skrivebord og også helst lidt retro på den fede måde. Allerhelst faktisk en slags pult, så her har jeg også fået min sag for.

Tænk at blive så glad for at se en hestepære

Posted on Updated on

Wuhu, kommer lige ude fra Roxys stald, hvor vi kørte ud efter aftensmaden og jubii hesten havde lavet pærer. Så nu kan den værste bekymring lægge sig, -i hvert fald indtil dyrelægeregningen kommer :0)

IMG_2721Der hilses

IMG_2722og kysses

IMG_2723og krammes

IMG_2725-Også er det godnat til hyp og småfolk for i dag :0)

Fra opkast til kolik -sikke en start på ugen!

Posted on Updated on

IMG_2714

Omg, -her troede jeg lige, at jeg skulle gå og hygge mig, på min forældreorlov på min yngste datter. Bage sunde speltboller og juice lækre juicer til ungerne kom hjem fra skole, ride om formiddagen på min hest ellers lave hvad jeg nu synes til ungerne kom hjem.

Men nope, – mandag morgen hører vi inde fra børneværelset Bjarke, der er syg og kaster op på gulvet. Pyh han var syg og lå på sofaen hele dagen, den stakkels dreng. Han er heldigvis rask igen.

I går kunne jeg så mærke, jeg selv var ved at banke en feber op og i morges var jeg bare sløj. Ikke godt, når vi nu skulle på HHX til infomøde omkring min store søn her til aften. Så jeg tænkte, at jeg hellere må tage den med ro i dag, så jeg kunne være frisk til i aften. To minutter efter ringer ejeren af den stald, hvor min Dansk varmblod står opstaldet, at Roxy er syg og højst sandsynlig har kolik.

Argh, -en ulykke kommer sjældent alene!! Så mig i tøjet og ud til hyppen. Til at starte med troede vi, at den kunne klares med en let longering og en gang meget tynd mash. Skal lige hilse og sige, at det absolut ikke er sjovt at longere en hest, når man selv har kvalme. Men man går jo langt for sine børn og krikker!!

IMG_2701

Og hvor havde hun ondt og så smertepåvirket ud i øjnene.

IMG_2704

Men hun kom da af med en lille pærer. Os hestefolk kan blive enormt glade for en hestepærer, når hyppen har kolik. Herefter troede vi så, at den hellige grav var velbevaret for nu, så jeg satte hende tilbage i boksen. Efter lidt tid lagde hun sig ned og kiggede forundret mod sin mave, hvorefter jeg jo var klar over, at den stadig var gal. Så på med tovet og ud i ridehuset igen, hvor hun ville smide sig. Så grædende fik jeg ringet til dyrelægen, der heldigvis kom ret hurtigt.

IMG_2712

Så sådan så hun ud, efter dyrelægen havde haft slanger igennem næsen på hende med olie i og givet hende smertestillende og medicin. På billedet står hun pg tripper på morfin og har det bestemt ikke godt. Efter hun vågnede lidt op igen, gik vi med hende igen i ridehuset. Min mand var kommet derud, da han kunne køre tidligt fra arbejde. Roxy var blevet lidt friskere i øjnene at se på men træt.

Efter en halv times trasken rundt kom hun på stald og i en boks med spåner istedet for halm. I skrivende stund ved vi faktisk ikke om hun er rask endnu. Men aftalen med ejeren af stalden er, at hun ringer/smser mig med nyt. -Og intet nyt er forhåbentligt godt nyt.Vil dog køre derud igen og tjekke op på hende, når vi har spist.

At have hest kan være både dyrt og nervepirrende!! -Og vores infomøde på HHX i Aalborg måtte desværre aflyses her til aften.

Reflektioner fra en nyblogger

Posted on Updated on

Shit -Jeg har oprettet en blog og aner ikke, hvordan jeg får lagt billeder ind. Jeg kan da sagtens tage billeder med min efterhånden ramponerede Iphone. Måske jeg snart skulle investere i en ny? Men jeg er vel jyde, så hvorfor købe nyt,  når det gamle virker?

Jow jow, jeg kan sagtens tage billeder. Men hvordan er det nu liiige jeg overfører dem, redigerer i dem, så de er lidt lækre og får dem smidt på bloggen? Det er godt nok gået ned af bakke for mig med selvstændigheden indenfor teknologien, efter jeg er blevet gift. Nu sidder jeg så her og tænker, jeg kan også bare vente til Sebastian kommer hjem. Men det kan jeg vel ikke blive ved med? Nå, men for nu må jeg, da jeg lige skal have fundet kabler og have taget nogle billeder og sådan. -Og ja, et lille kursus i billedoverførsler, når han kommer hjem. Må hellere tage min selvstændighed tilbage indenfor cyberspace!! Og jep, har selv overladt det til ham, da jeg indrømmet, er magelig anlagt. Så hvorfor sætte sig ind i noget, når jeg kan få ham til det. Det er så ris til egen r.. nu!!

Og endnu mere shit -hvad skal jeg med en blog?? En helt almindelig udkants mummy med husnummer, der hvor kragerne vender. Her er ingen fancy cafeer, ingen lækre tøjbutikker og smarte chicks i nyeste mode. Det vildeste her på vejen er vores venlige nabo, der altid er hjælpsom med hestene og alt andet praktisk og som gerne skovler sneen væk med sin traktor, når vi sner inde om vinteren. Super rar mand ingen tvivl om det men det nyeste modetøj, når man arbejder i marken. -Det skal man lede længe efter.

Hmm, så hvad skal jeg egentligt med den blog? når jeg læser nogle af de flotte blogs og velskrevne indlæg rundt omkring, må jeg indrømme at selvtilliden kan ligge et meget lille sted. Mange af blogsene rundt omkring, er så fine og vedkommende. Men hvad kan jeg egentlig byde ind med? Og det er egentligt ikke så nemt, bare at skrive en masse interessant og velreflekteret. Men måske det kommer, når jeg er mere erfaren og ikke bare en nyblogger mere?

Nå jo, det er det jeg skal med min blog!! Jeg skal ikke sammenligne mig med andres. Lade mig inspirere er ok men finde min egen stil. Lad dem, der vil finde min blog interessant og vedkommende være velkomne og dem der ikke gør, er selvfølgelig velkomne til at finde andre græsmarker. Jeg skal egentligt bare kaste mig frygtløst ud i det og se, hvad det bringer med sig. Selv en udkants mummy kan have tanker og reflektioner om livet. Selv her ude i Vesthimmerland findes der super smarte og tjekkede kvinder med meninger og holdninger til forskellige ting. Og selvom man ikke er super tjekket kan man stadig skrive vedkommende og interessante indlæg for netop sin målgruppe, -og det er netop det, jeg vil kaste mig ud i. Skrive om mit perfekte uperfekte liv på godt og ondt.

-So here we go!!

Billeder kommer senere ……

Velkommen til min blog