børn

Adventshygge

Posted on Updated on

Sidste søndag fik vi bagt pebernødder, brunkager, Biscottis og lakridssmåkager.

Opskriften på Pebernødder kan findes her: 

Opskrift på mine Italienske Biscottier:

250 gr. hvedemel

250 gr. sukker

1 tsk. bagepulver

2 æg

150 gr. hele smuttede mandler

1 sammenpisket æg

Metode:

Bland mel, sukker og bagepulver. Tilsæt æggene, bland det hele godt og ælt mandlerne i til sidst. Form dejen til lange stænger af 5 cm bredde og 2 cm højde. Pensl dem med et sammenpisket æg og bag dem ved 180 gr.

Lad stængerne afkøle lidt inden de skæres på skrå, lægges tæt på bagepladen og bages endnu engang i ca. 10 min. ved 150 gr. til de er gyldne og sprøde.

Tips: Dejen kan tilsættes revet økologisk appelsinskal, citronskal, lakridspulver eller hvad du nu foretrækker.

Nydes med en god kop kaffe/te

 

IMG_2947

Lakridssmåkager:

Jeg eeeelsker lakrids, -og kan reeelt set ikke tåle det særligt godt. Så jeg forsøger ikke at spise det særlig ofte og når jeg gør, så skal det være udfra devicen lidt men godt.

IMG_2949

Denne opskrift er inspireret herfra

Dog valgte jeg ikke at tilføre tørrede tranebær, da jeg ikke havde nogle men må prøve det næste gang. Tilføjede lidt ekstra lakridspulver og de smagte fantastisk.

Søndag den 13. december:

I dag er mine to små kommet hjem fra weekend hos deres morfar og Sebastian. De var med i biografen i går og så “Emma og Julemanden”.

De kom hjem sammen med Sebastian og min far lige efter jeg havde været ude at ride og vi hyggede med lidt kage og jeg fik fødselsdagsgave fra min dejlige store søn, da jeg havde fødselsdag den 8. december.

Da Sebastian og min far var kørt igen, hyggede min mand og børn med at lave den Legobil færdig Bjarke havde fået i fødselsdagsgave imens jeg læste i en god bog.

IMG_2630

Lige nu hygges der med div. julekalendere på hhv. DR1 og TV2 (Årh de sender dem så sent) med frugt, grøn te og et glas aroniajuice.

Reklamer

Det er jul!

Posted on Updated on

Pyh, jeg har ikke fået skrevet blog i hele december, da jeg har fået arbejde. Det er der jo selvfølgelig ikke noget galt i men hold da op, det er tidskrævende omend det er et spændende job.

Vil skrive lidt om vores juleforberedelser, pakkekalendere, juledekorationer mv. Alt må bruges som inspiration af andre, hvis nogle skulle få lyst.

Forberedelse af pakkekalendere:

Den sidste uge af november, var travl, da jeg jo skulle nå at have julekalendre og overraskelser færdige inden 1. dec.

Nu er det selvfølgelig lidt for sent, at bruge mine kalendergaver til inspiration for i år. Men du er velkommen til at bruge dem som inspiration til næste år, hvis du vil.

Bjarkes pakkekalender:

Bjarke er 9 år og er fuldstændig vild med lego og dinoer samt dyr i det hele taget. Så hans kalender indeholder en del små legofigurer til hans legohylde, tegnebøger, modellervoks, nissehue, lidt udstyr til hans pony mv. Pris alt i alt under 400Kr, da de dyrere ting er købt på tilbud, nogle er genbrug såsom f.eks. striglen og springgamacherne til hans pony og andet er købt i Søstrene Grene.

Julekalendergaver til Bjarke

Røskvas pakkekalender:

Røskva er 6 år og er en lille aktiv og kreativ pige. Røskvas Julekalender koster alt i alt under 300kr. da mange af tingene til hende også er købt på tilbud, fået genbrugt som striglen til hendes pony samt købt i Søstrene Grene. Røskva vil gerne tegne, hoppe og lege, så jeg har prøvet at finde ting, hun kan bruge.

 

Røskvas julekalender

Jeg synes ofte, det kan være svært at finde 24 små brugbare gaver til børnene som de også vil bruge, når de er pakket ud. Men i år synes jeg faktisk, jeg har ramt rimelig plet med brugbare ting.

Et nostalgisk og vedkommende arvestykke fra min farmor: 

Da jeg blev født, broderede min farmor en pakkekalender til mig og skrev mit navn ud for den 8. dec. Min mor fandt den troligt frem december efter december igennem hele min barndom. Min lillesøster og jeg har altid fået vores pakkekalendergaver derpå, da vi var små. Da jeg så fik Sebastian, fik jeg lov at få den, da den var broderet til mig og Sebastian har fået alle sine pakkekalendergaver derpå, da han var lille og Bjarke og Røskva er sidenhen kommet til og får også deres gaver på den.

Jeg synes den har lidt et vintagelook men mangler nogle ringe, som jeg skal have købt og syet i igen.Så den har absolut en affektionsværdi for mig og minder mig både om min egen barndom men også om min farmor.

Så nu hænger der en pakke til Røskva og Bjarke derpå fra nissen til i morgen.

FullSizeRender

Teenage pakkekalender til dreng:

Sebastian er 16 år og som de fleste 16 årige, så interessere han sig for sit sociale liv, fester i ny og næ og sin skole. Sebastians kalendergaver ligger også på ca. 400kr. Strømper, underbukser og Matas´er delt op i mindre pakker. Herudover ved jeg har har en kæreste, -og også fordi det er lidt sjovt, hvorfor vi har købt kondomer til ham 🙂 Sebastian kan sagtens se, det sjove i det. Lyskæden er købt i Kvickly og er kalendergaven den 24. dec. Sidste år købte jeg små hyggelige lyskæder m.m., han kunne have til pynt på sin efterskole. Næste år tror jeg, han får adventsgaver istedet for.

IMG_2887

Sebastians pakkekalender

Sebastians kalendergaver og nisserne har vi selv syet. Jeg er nød til at sige vi, da min mand hjalp mig. Jeg har stort set ikke syet siden folkeskolen udover et rødhættekostume til min datter sidste år, som Sebastian hjalp mig med. Måske skal jeg lægge det op på bloggen også til inspiration?

Anyway, med fælles hjælp fik vi syet disse søde nisser til Sebastians kalendergaver.

Nisserne kan findes her:

Da Sebastian (Læs under; Morfars pakkekalender) er flyttet hjemmefra, -snøft, købte jeg en lidt dyrere chokoladekalender til ham, end jeg plejer.

IMG_2929

Den er dog ikke økologisk men koster lige så meget som de to økologiske chokoladekalendere, jeg købte til de to små. Prise er dog ikke væsentlig men kvaliteten. Jeg nægter at købe, de billige chokoladekalendere og/eller disneys eller tilsvarende chokoladekalendere til mine børn, da de er spækket med tilsætningsstoffer. Så enten økologisk -eller i hvert fald i en meget god kvalitet også det mindre men også bedre, eller også ingenting.

Mine børns chokoladekalendere kan findes her:

Morfars pakkekalender:

Min far er blevet alene, da min mor er kommet på plejehjem. Dog er Sebastian flyttet op til ham i Vodskov, da vi jo bor i Vesthimmerland og Sebastian er startet på HHX Aalborg. Vi vil jo gerne sælge vores hus men pga. finanskrise, banker osv., kan vi pt. ikke sælge, hvorfor den bedste løsning for os var, at Sebastian flyttede op til min far. I min fars hus er der et lille anneks med egen indgang, som Sebastian fik. Desuden er min far frisk og stærk og han og Sebastian har det rigtig godt sammen. Omend jeg selvfølgelig savner Sebastian men uanset hvad, så ved jeg, han er i gode hænder og kan følge sin skole samt være sammen med sine venner.

Mine to små børn og jeg blev enige om, at morfar skulle have en pakkekalender. Så vi fik købt, kreeret og syet en til ham.

Mine børn har lavet julepynt af perler til ham, hvilket jeg også har samt vi har syet hjerter og syet honningkagemænd/koner i filt samt købt julepynt og chokolade til ham. Vi fik ideen, da han sidste år talte om, at hans julepynt var blevet så slidt og noget af det, var gået i stykker, hvorfor vi tænkte, han skulle have nyt julepynt og dermed en pakkekalender for at glæde ham. De to store nisser, har min mand og jeg også syet og mønster kan findes her. 

Min far blev rigtig glad og rørt over kurven med kalendergaverne i.

Opskrift på hama julenisser, som vi lavede til ham:

Nisserne er lavet i mini hama perler og jeg måtte bruge en pincet, da jeg lavede dem, da det er noget “småtteri” arbejde. Jeg har aldrig været så vild med hamaperler men dem her, er egentligt blevet meget søde, synes jeg. Disse små nisser, har jeg selv fundet via google på en anden side.

Juledekoration til min fars firma Hydria Elektronik. 

De senere år, har jeg hvert år inden den 1. dec. lavet juledekoration til min fars firma; Hydria Elektronik, hvor min mand også arbejder. Min far, min mand og andre medarbejdere i firmaet værdsætter juledekorationen også synes jeg jo selv, det er hyggeligt.

 

Lidt julehygge hos min mor på plejehjemmet: 

Min kæreste lille mor med Alzheimers på plejehjemmet, skal heller ikke glemmes, så min mand flettede julehjerterne af filt til hende (jeg hader at flette julehjerter men synes, de er rigtig smukke) og jeg lavede en lille krans til hende samt nogle engle til vinduerne, som jeg ikke har billeder af. Dekorationerne med blomsterne købte jeg til hende sidste år ved lys og blomsterdekoratøren i Brovst. Jeg har haft pakket dem ned til hende i en kasse og fundet dem frem igen i år. Halmkransen hænger under et billede af min morfar (Abbi på Færøsk) og ved siden af hænger min mormor (Omma på Færøsk). Jeg ønsker ikke at offentliggøre billeder af min mor her på bloggen, da hun jo ikke er rask og derfor ikke kan give sit 100% samtykke.

Jeg forsøger at besøge min mor 1-2 x ugentligt og her i juleugerne får hun adventsgaver såsom chokolade, lidt julehygge os småkager. Med en mor, der er syg med Alzheimers er nærværet og nuet det absolut vigtigste.

Kalenderlys:

Til jul skal vi jo selvfølgelig også have kalenderlys og jeg lavede to, da jeg også synes min far og min søn skulle have en hjemme hos dem.

Lysene er købte men ellers er al gran, grene og kogler fundet i naturen. I den høje er der fyldt jord næsten op til toppen og herefter ler, som lyset står i.

Juledekoration til stuen:

Juledekorationen til stuen, lavede jeg med en hel pakke ler på en stor kævle fra brændestablen. Bunden er mos fra vores mark og dekoreret med gran, troldegrene, kogler m.m. fra haven. Lysene er store alterlys, jeg fandt i Rema 1000.

I år gad jeg ikke lave adventskrans men tænker at lave en dekoration mere, når vi kommer lidt tættere på jul, der kan pynte imellem jul og nytår.

Børnefri og på tur i det grønne på hesteryg :-)

Posted on Updated on

Jubii, børnefri weekend!!

mine børn har haft en hyggelig weekend hos deres morfar, så min mand og jeg, har haft hyggeaften med film, god mad og chokolade i går. I dag, har vi lavet ungernes børneværelser færdige og haft lidt sukkertømmermænd.

Det hjalp dog med en tur ud til min smukke Roxy og en ridetur i det grønne 🙂 Dvs. jeg red og min mand gik med sit kamera. Det kom der disse dejlige billeder ud af:

Selfies N´horsie

Posted on Updated on

Pyh, endelig kan jeg komme igang med ridning igen. Den sidste måneds tid, har det været meget ustruktureret ridning, grundet Roxy er blevet flyttet et par gange, da den sidste stald hun var i, ikke passede til os. Den første stald hun stod i, da jeg fik hende, var perfekt til os. Men den blev solgt og af forskellige årsager, valgte jeg at flytte hende.

Nu virker det til, at der kan komme ro på igen. Hun står på Stald Vældgården i Farsø, hvor jeg regner med, hun skal blive stående, indtil vi selv får solgt vores lille ejendom og får købt en større, så hun kan stå hjemme. Når man som mig, både har hest, børn, virksomhed, job, underviser i yoga osv. osv., så skal opstaldningsstedet til ens hest bare fungerer. Det skal være sådan, at jeg trygt kan efterlade min hest og tage hjem og være sammen med min familie o.a., og samtidig vide, at hun er i gode hænder og der bliver reageret, hvis hun bliver syg, hun får tilpasset foder og stråfoder m.m.

Hun fik jo en omgang kolik i starten, hvor hun var på vældgården men tror, der var for meget flytten rundt med hende og både hun og jeg var lidt stressede over ikke at finde et ordentligt sted. Men det har vi heldigvis gjort nu og ejeren af Vældgården har været super sød til hurtigt at reagerer, da hun så Roxy var syg samt hjulpet mig og rådgivet, når jeg havde brug for det.

I går, kom vi så ordentlig igang med ridning igen og nu skal der noget mere struktur og kontinuitet på. Hun er virkelig i dårlig form nu, -og min rideform er vist heller ikke noget at skrive hjem om pt. 🙂

Jeg fik redet en times tid og der skal da lige arbejdes igennem igen med div. øvelser og smidighedstræning. Til sidst, imens hun blev skridtet af, tog jeg lidt billeder for sjov som ligger nederst i galleriet her på siden.

Fra opkast til kolik -sikke en start på ugen!

Posted on Updated on

IMG_2714

Omg, -her troede jeg lige, at jeg skulle gå og hygge mig, på min forældreorlov på min yngste datter. Bage sunde speltboller og juice lækre juicer til ungerne kom hjem fra skole, ride om formiddagen på min hest ellers lave hvad jeg nu synes til ungerne kom hjem.

Men nope, – mandag morgen hører vi inde fra børneværelset Bjarke, der er syg og kaster op på gulvet. Pyh han var syg og lå på sofaen hele dagen, den stakkels dreng. Han er heldigvis rask igen.

I går kunne jeg så mærke, jeg selv var ved at banke en feber op og i morges var jeg bare sløj. Ikke godt, når vi nu skulle på HHX til infomøde omkring min store søn her til aften. Så jeg tænkte, at jeg hellere må tage den med ro i dag, så jeg kunne være frisk til i aften. To minutter efter ringer ejeren af den stald, hvor min Dansk varmblod står opstaldet, at Roxy er syg og højst sandsynlig har kolik.

Argh, -en ulykke kommer sjældent alene!! Så mig i tøjet og ud til hyppen. Til at starte med troede vi, at den kunne klares med en let longering og en gang meget tynd mash. Skal lige hilse og sige, at det absolut ikke er sjovt at longere en hest, når man selv har kvalme. Men man går jo langt for sine børn og krikker!!

IMG_2701

Og hvor havde hun ondt og så smertepåvirket ud i øjnene.

IMG_2704

Men hun kom da af med en lille pærer. Os hestefolk kan blive enormt glade for en hestepærer, når hyppen har kolik. Herefter troede vi så, at den hellige grav var velbevaret for nu, så jeg satte hende tilbage i boksen. Efter lidt tid lagde hun sig ned og kiggede forundret mod sin mave, hvorefter jeg jo var klar over, at den stadig var gal. Så på med tovet og ud i ridehuset igen, hvor hun ville smide sig. Så grædende fik jeg ringet til dyrelægen, der heldigvis kom ret hurtigt.

IMG_2712

Så sådan så hun ud, efter dyrelægen havde haft slanger igennem næsen på hende med olie i og givet hende smertestillende og medicin. På billedet står hun pg tripper på morfin og har det bestemt ikke godt. Efter hun vågnede lidt op igen, gik vi med hende igen i ridehuset. Min mand var kommet derud, da han kunne køre tidligt fra arbejde. Roxy var blevet lidt friskere i øjnene at se på men træt.

Efter en halv times trasken rundt kom hun på stald og i en boks med spåner istedet for halm. I skrivende stund ved vi faktisk ikke om hun er rask endnu. Men aftalen med ejeren af stalden er, at hun ringer/smser mig med nyt. -Og intet nyt er forhåbentligt godt nyt.Vil dog køre derud igen og tjekke op på hende, når vi har spist.

At have hest kan være både dyrt og nervepirrende!! -Og vores infomøde på HHX i Aalborg måtte desværre aflyses her til aften.